Gå til sidens indhold

Højesteret

Højesteret

Vejledende salærtakster i straffesager og ægteskabssager ved Højesteret.

Januar 2025

Fastsættelse af vederlag til offentlige forsvarere og salær til beskikkede advokater i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager samt advokater, der er beskikket for forurettede i straffesager (bistandsadvokater), skal fra den 1. januar 2025 ske på baggrund af en grundtakst pr. time på 2.020 kr., jf. bekendtgørelse nr. 1342 af 29. november 2024 om takster for vederlag til offentlige forsvarere, visse beskikkede advokater m.v. Landsretterne har ved cirkulæreskrivelse af 18. december 2024 fastsat nye vejledende takster pr. 1. januar 2025.

Med virkning fra den 1. januar 2025 anvendes følgende vejledende takster i Højesteret:

Straffesager:

Op til en halv dag: 8.910 kr. – 35.640 kr.

En hel dag: 17.825 kr. – 59.4170 kr.

De nævnte intervaller er et udgangspunkt, som kan fraviges, hvis sagens omstændigheder undtagelsesvis kan begrunde det.

Udmålingen af salæret sker i almindelighed under hensyntagen til en specificeret skriftlig timeopgørelse fra forsvareren og forudsætter, at tidsforbruget efter Højesterets vurdering med rimelighed er anvendt på sagen. Der anvendes i den forbindelse som udgangspunkt en timetakst på 2.020 kr.

De nævnte beløb omfatter ikke sager, som afgøres uden mundtlig hovedforhandling.

Fængselsbesøg af normal varighed: 1.725 kr.

Til advokater uden for København gives et tillæg på mindst 1.010 kr. pr. time, som advokaten skønnes at bruge på rejsetid til og fra Højesteret.

Det bemærkes, at der ved de nye takster ikke er tilsigtet en ændring af salærtilkendelsen i den enkelte sag, men at de nye vejledende takster i højere grad afspejler de salærer, der allerede tilkendes i praksis.

Ægteskabssager m.v. honoreres med 2.020 kr. pr. time, hvis tidsforbruget forekommer rimeligt.

Til samtlige beløb tillægges moms.


Jens Peter Christensen
Højesteretspræsident

Sidst opdateret: 08. januar 2025