Straffekæremål

Sagens parter og de personer, der er nævnt i retsplejelovens § 968, stk. 2, kan kun kære landsrettens kendelser og beslutninger, der er truffet under behandling af en straffesag, til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Retter landsrettens kendelse eller beslutning sig mod nogen, der ikke er part i ankesagen, kan afgørelsen som udgangspunkt kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, jf. retsplejelovens § 968 a.

Landsrettens afgørelser i kæresager kan kun kæres med Proces-bevillingsnævnets tilladelse.

Kærefristen er som udgangspunkt 14 dage.

Kæremål skal fremsættes skriftligt for den landsret, hvis beslutning påklages, eller erklæres mundtligt til dennes retsbog. Landsretten indsender herefter kæremålet til Højesteret.

I de tilfælde, hvor Procesbevillingsnævnet meddeler tiltalte eller anklagemyndigheden tilladelse til kære, indbringer anklagemyndigheden sagen for Højesteret.

Ved kære i straffesager betales ikke retsafgift, når den tiltalte/sigtede eller anklagemyndigheden kærer.

Tredjemænd som f.eks. journalister, vidner, erstatningssøgende mv skal betale retsafgift. Kæreafgiften er 1.500 kr., som skal indbetales til landsretten.

Højesteret vil normalt fastsætte frister, således at den kærende og dennes modpart hver kan indsende mindst ét indlæg til Højesteret.

Kæremålet behandles på skriftligt grundlag, medmindre Højesteret undtagelsesvis bestemmer andet.