Gå til sidens indhold

Retten i Kolding

05 nov. 2024

Retten i Kolding

25-årig mand idømt anbringelse

Dom afsagt: 4. november 2024

En 25-årig mand er ved Retten i Kolding den 4. november 2024 idømt en anbringelsesdom. Han er blandt andet kendt skyldig i et overfald i Vejle den 26. december 2023

Sagsnummer: SS 5059/2024

Dommens resultat

En 25-årig mand er i går blevet idømt en anbringelsesdom på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Anbringelsesdommen er uden længstetid.

Retten valgte at følge anklagemyndighedens påstand og fandt det bevist, at den 25-årige mand slog, sparkede og trampede på en kvinde, som han overfaldt i Vejle den 26. december sidste år.

Ud over overfaldet stod den 25-årige tiltalt for i fire tilfælde at have udøvet vold eller fremsat trusler om vold mod medarbejdere på de psykiatriske afdelinger. De fire overfald skete i perioden fra den 29. december 2023 til den 17. april 2024. Også det afgjorde retten, at manden var skyldig i.

Sagen var en domsmandssag, og domsmandsretten var enige om dommens resultat.

Den 25-årige mand modtog dommen, og dommeren besluttede, at manden skal forblive varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling, frem til at dommen effektueres.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den 1. november 2024.