Altan kollapset – ejer erstatningsansvarlig

Sagsnummer: BS-49641/2021-KOL

Sagen kort fortalt

De fire personer, der havde anlagt sagen, kom til skade den 25. juli 2020, da de stod på en altan, der kollapsede, hvorved de faldt ned på et betonunderlag ved en ejendom i Kolding. Overordnet angik sagen spørgsmålet, om sagsøgte, der på uheldstidspunktet var ejer af den pågældende udlejningsejendom, var erstatningsansvarlig for de alvorlige personskader, som de fire sagsøgte pådrog sig i forbindelse med faldet. Sagen vedrørte ikke konkrete erstatningskrav (beløb).

Sagsøgte mente, at han ikke var erstatningsansvarlig.

Ulykken var tidligere blevet efterforsket politimæssigt, og den 25. november 2020 besluttede politiet at standse efterforskningen, fordi der ikke var en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. Politiet lagde vægt på en teknisk undersøgelse fra august 2020 om årsagen til altanens kollaps og på, at sagsøgte ikke forud for ulykken burde have indset altanens dårlige tilstand.

Sagens udfald

Retten var enig med sagsøgerne i, at sagsøgte som ejendommens ejer var erstatningsansvarlig for de personskader, som faldet fra den kollapsede altan medførte.

Rettens begrundelse var følgende:

”Den pågældende ejendom er efter oplysningerne i sagen opført i 1903. Det er uoplyst, hvornår altanen er påmonteret, men det fremgår af en byggesag fra 1974, at altanen er renoveret i 1973. Efter [den byggesagkyndiges] forklaring lægger retten dog til grund, at de bærende bjælker ikke er blevet udskiftet i forbindelse med renoveringen.

Retten ligger efter notatet (…) til grund, at der var tale om en udkraget altan, hvor altanpladen var udstøbt i beton mellem tre udkragede stålprofiler, der var understøttet af murværket i facaden. Betonpladen var støbt op mod muren, men ikke ind i den. Der var et pudslag på oversiden af betonpladen, som var var forsynet med hulkehl ind mod muren og dørtrinnet til altandøren. Der var ikke pudslag på undersiden af altanen, hvorved stålprofilernes underflanger var synlige, ligesom de to yderste stålprofiler ikke var omstøbt langs siderne, hvorved også siderne var synlige.

Efter den tekniske undersøgelse og den af [den bygningssagkyndige] afgivne forklaring lægger retten til grund, at de synlige dele af stålprofilerne fremtrådte med stærke angreb af rust og deraf følgende afskalninger af betonen, omend de ikke i sig selv var kritiske.

Retten finder, at disse tydelige rustangreb burde have foranlediget [sagsøgte] til at foranstalte en nærmere undersøgelse af altanerne, hvorved altanernes kritiske tilstand ved en begrænset ophugning ved de yderste stålprofiler kunne have været opdaget.

[Sagsøgte] har forklaret, at han, hverken da han købte ejdommen den 1. juli 2019 eller senere, har foretaget en nærmere undersøgelse eller vedligeholdelse af altanerne.

Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder finder retten, at [sagsøgte] herved har handlet ansvarspådragende. Den omstændighed, at rusten i de kritiske tværsnit tilsyneladende ikke har ført til rustudfældninger på de synlige overflader samt det i øvrigt af [sagsøgte] anførte, kan ikke føre til en anden vurdering. Derfor tages sagsøgernes anerkendelsespåstand til følge.”

Sagsøgte skulle herefter betale sagens omkostninger på ca. 76.000 kr.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den 7. november 2022.

Vestre Landsrets ankedom

Dommen blev anket til Vestre Landsret, der ved dom af 1. februar 2024 (sag BS-46778/2022-VLR) har stadfæstet dommen med følgende begrundelse:

”[Sagsøgte] var som ejer af ejendommen forpligtet til at sikre, at ejendommen, herunder altanerne, blev holdt i forsvarlig stand, således at de ikke var til fare for ejendommens beboere eller andre.

Ejendommens altaner var ikke i forsvarlig stand, idet altanen på 1. sal kollapsede som følge af korrosion i udliggerjernene inde i murværket. Det er ubestridt, at denne korrosion ikke var synlig.

Det kan som anført i byrettens dom lægges til grund, at [Sagsøgte], hverken da han købte ejendommen eller senere, har foretaget en nærmere undersøgelse eller vedligeholdelse af altanerne.

Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at den kollapsede altan fremstod i en stand, der burde have foranlediget [Sagsøgte] til at foranstalte en nærmere undersøgelse, hvilket understøttes af, at også ejendommens anden altan efter bevisførelsen, herunder billederne i (…)s rapport, fremstod i meget dårlig stand. Under hensyn hertil sammenholdt med, at [Sagsøgte] drev virksomhed ved udlejning af den pågældende ejendom, burde han være opmærksom på, at der også i øvrigt kunne være behov for en nærmere undersøgelse af ejendommens altaner. Det tiltrædes på denne baggrund, at han har handlet ansvarspådragende, også selvom de synlige skader på altanen ikke var årsag til kollapset.”

Sagsøgte skulle herefter yderligere betale sagens omkostninger for landsretten på 85.000 kr.