Notarforretninger
Notaren bekræfter underskrifter på testamenter, fremtidsfuldmagter og andre juridiske dokumenter. Du skal bestille tid hos notaren online
Notaren hører til på adressen Kolding Åpark 11 i Kolding (Vestre Landsrets lokaler) og på vores bitingsted på adressen Damhaven 5A i Vejle. Notaren kan dog komme ud til dig personligt, hvis du fx på grund af sygdom ikke kan komme til retten. Notaren kan også møde op i forbindelse med lodtrækninger eller åbning af bankboks.
Sådan bestiller du tid hos notaren
Notarkontoret ved Retten i Kolding holder åbent alle hverdage fra kl. 08.30-15.00.
Rettens bitingsted i Vejle holder åbent mandage og tirsdage fra kl. 8.30-15.00.
Hvis du skal bruge notarens underskrift, skal du bestille tid online via vores bookingsystem.
Link til tidsbestilling
Retten i Kolding har 4 kalendere, hvor du kan bestille tid hos notaren:
- Privat Kolding – Book tid her (kalender 1)
- Privat Kolding – Book tid her (kalender 3)
- Privat Vejle – Book tid her (Vejle)
- Erhverv Kolding – Book tid her (erhverv, Kolding)
Du kan ikke bestille tid til at få besøg af notaren, lodtrækninger eller åbning af bankboks online. I stedet skal du sende en mail til kolding@domstol.dk.
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 99 68 68 00 alle hverdage mellem kl. 8.30-15.00
Vær opmærksom på følgende, når du booker tid
- Der skal kun bookes 1 tid, hvis man møder som par (vælg 1 dokument i bookningen), også selvom der skal underskrives 1 testamente og 2 fremtidsfuldmagter
- Ved flere end 3 dokumenter, book en dobbelt tid
- Under selve mødet hos notaren er det alene opretteren(e) af dokumentet, der må deltage i mødet
Kontakt os telefonisk på tlf. 9968 6800 eller via mail kolding@domstol.dk, hvis:
- Du er udenfor Danmarks grænser og på en udenlandsk IP adresse (da du således ikke kan booke en tid i vores bookingsystem)
- Der er andre særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med notarforretningen (fx en underskriver er dårligt gående, og derfor gerne vil underskrive på rettens parkeringsplads)
Du kan læse mere om notarens opgaver på den fælles side for Danmarks Domstole
Praktiske oplysninger
Hvor ligger notarkontoret?
Notarkontoret i Kolding er beliggende
Privat Kolding
Kolding Åpark 11, 6000 Kolding
Følg notarskiltet, indgang til højre ved Vestre Landsret.
Erhverv Kolding
Kolding Åpark 11, 6000 Kolding
Gå til Retten i Koldings hovedindgang. Indgang på venstre hånd.
Privat Vejle
Damhaven 5A, 7100 Vejle.
Når du ankommer til retten
Ved privat notarforretning i Kolding og Vejle: Tag venligst plads i ventelokalet. Du skal ikke henvende dig. Notaren vil kalde dig ind.
Ved erhvervsmæssig notarforretning: Du skal igennem rettens adgangskontrol. Tag herefter plads i venteområdet. Notaren vil kalde dig ind.
Det skal du medbringe hos notaren
Du skal medbringe officiel billedlegitimation. Det kan enten være et pas eller et kørekort.
Ved testamenter
- Medbring testamentet i to ens eksemplarer
- Papiret må ikke være underskrevet på forhånd
- Eksemplarerne skal hver især have en forside bestående af en fast blanket
Ved fremtidsfuldmagter
- Hvis du vil lave en fremtidsfuldmagt, skal du først oprette fremtidsfuldmagten på Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Du skal bruge MitID for at logge ind.
Hvis du er fritaget for digital kommunikation med det offentlige, skal du i stedet henvende dig til et af landets familieretshuse, hvor du så kan oprette din fremtidsfuldmagt.
Gå til Tinglysningsrettens selvbetjeningsside
Bemærk: En digital fremtidsfuldmagt er først gyldig, når den er påtegnet af notaren.
Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter på Familieretshusets hjemmeside
Hvad koster det at bruge en notar?
Kr. | |
Testamente | 300 |
Ændring eller tilbagekaldelse af testamente | 300 |
Fremtidsfuldmagt | 300 |
Bekræftet kopi af et dokument | 150 (pr. kopi) |
Lodtrækning | 300 (pr. påbegyndt time) |
Øvrige notardokumenter | 300 |
Udkørende notarforretning
Hvis notaren er nødt til at komme hjem til dig, skal du betale transportudgifterne. Retten har indfået en befordringsaftale med Taxa Syd AmbA, cvr. 75711115. Du kan læse mere om aftalen her.
Sådan betaler du
Retten i Kolding modtager MobilePay, kontanter (uden veksling) eller dankort.
Retten modtager ikke MasterCard og øvrige VISA-kort.
Betaling forud for mødet (erhverv): Bankoverførsel til reg.nr. 0216, kontonr. 4069133835 eller MobilePay 906517.
Angiv firmanavn og tidspunkt for mødet med notaren.
Lukkedage
Åbningstiderne er mandag til fredag kl. 08.30-15.00.
Notarkontoret har lukket på helligdage, Grundlovsdag (5. juni) samt den 24. og 31. december.
Sidst opdateret: 05. februar 2025