Den ene af 2 tiltalte frifundet for hjemmerøveri

Af skyldkendelsen fremgår følgende:

T1 har nægtet sig skyldig og forklaret, at han var hjemme, indtil T2 ringede for, at tiltalte skulle hente ham. Dette støttes til en vis grad af As sms af 24. marts 2020 kl. 05.32.

T2 har nægtet sig skyldig i røveri. Han har forklaret, at han og T1 havde aftalt et indbrud, at han selv var uden for huset, og at T1 på eget initiativ begik røveriet.

På baggrund af Fs forklaring, hvorefter hun blev vækket af gerningsmanden, da denne udsatte hende for vold og trusler, da dette skete på baggrund af en forventning om værdier i form af smykker eller penge gemt under madrassen samt på baggrund af de tiltaltes oplysninger om, at de ikke kendte F i forvejen, er det bevist, at der er tale om et hjemmerøveri, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

3 nævninger og 2 juridiske dommere udtaler:

F har kun set en gerningsmand og har ikke hørt lyde under røveriet, der kunne antyde, at der var flere i huset. Politiet har ikke fundet spor efter andre gerningsmænd end T2. F har forklaret, at hun gik i seng kl. 23.00 eller kl. 23.30, og at hun først vågnede, da gerningsmanden lyste på hende. En enkelt gerningsmand har således haft tilstrækkeligt tid til at gennemrode huset inden røveriet. De stjålne genstande har hverken på grund af vægt eller størrelse krævet, at der var flere personer om at bære dem.

F har den 6. marts 2020, 2 dage efter røveriet, afgivet et signalement af gerningsmanden. I signalementet har hun angivet en højde på ca. 180 cm, der er vurderet på baggrund af den afhørende betjents højde på 185 cm. Håret er beskrevet som "kort, redt, mørkeblond hår (ikke smart i håret)".

F har under hovedforhandlingen anslået gerningsmandens højde til at være op til 185-186 cm høj. Hun har beskrevet hans hår som "et stort pænt rødblond hår". Under henvisning til, at det under røveriet var mørkt, og at der alene var lys fra gerningsmandens lommelygte og på baggrund af omstændighederne, hvor det må antages, at F har været chokeret eller forvirret, som beskrevet af B, der kom umiddelbart efter og som har været samlevende med F i 7 år, og endelig på baggrund af Fs højde, som hun selv angiver til 162 cm, finder et flertal af de voterende ikke, at Fs forklaring om højde, hårfarve og frisure, med den fornødne sikkerhed, udpeger T1 frem for T2 som gerningsmand.

Der er ikke foretaget konfrontation efter retsplejelovens regler.

T2 har under grundlovsforhøret, hvor han alene var bekendt med, at der var fundet dna-spor, der pegede på ham i bilen, forklaret, at han slet ikke var på gerningsstedet, men alene var kommet til den stjålne bil for at hjælpe med at starte denne. Han var på daværende tidspunkt sigtet for hjemmerøveri, og der var ikke en anden kendt gerningsmand. T2 har derfor på dette tidspunkt haft en interesse i at udpege en anden person til at have forestået røveriet. Det kan lægges til grund, at T2 og T1 på dette tidspunkt var uvenner. T2 har under hovedforhandlingen, hvor han var bekendt med, at der var fundet dna-materiale, der kunne pege på ham i udhuset på gerningsstedet forklaret, at han var på gerningsstedet for at begå indbrud, men at han alene opholdte sig uden for, mens T1 var inde i huset. T2 har forklaret, at nøglerne til bilen sad i bilen og at støvsugeren, som er fundet på hans værelse, stod i garagen. På baggrund af Fs sikre forklaring kan det lægges til grund, at nøglerne befandt sig i en jakke inde i huset, ligesom støvsugeren befandt sig i stuen. Det kan derfor lægges til grund, at T2 har været inde i boligen, hvor der også er fundet en kniv med dna-materiale, der kunne hidrøre fra ham. T2 har forklaret, at T1 forsøgte at brække et kældervindue op, men der er ikke konstateret opbrudsmærker i forbindelse med det eneste kældervindue, der er, og som har en størrelse, hvor T1 næppe ville kunne komme ind. T2 har ligeledes forklaret, at han ikke så lys i huset, selvom F har forklaret, at der var lys i hvert fald i gangen på 1. salen, der har et vindue ud mod vejen. På baggrund af at T2 har ændret forklaring, og da han bevisligt har forklaret usandt om indbruddet, tilsidesætter dette flertal T2s forklaring. Det er herefter ikke bevist, at der var medgerningsmænd i forbindelse med indbruddet og røveriet.

Det forhold, at T2 og T1 i hvert fald forud for røveriet var gode venner og boede sammen, at de dagen forinden havde købt en bil med henblik på fælles benyttelse, og at de tidligere havde begået kriminalitet sammen, kan ikke føre til et andet resultat. Det forhold, at de vidner, der er T1s venner, har forklaret vævene, på grænsen til det utroværdige, og dermed ikke har givet T1 et alibi for gerningstidspunktet, kan heller ikke føre til et andet resultat. Den sekskantet urkasse er fundet blandt andre effekter i det hus, som begge tiltalte beboede. Det er oplyst, at de tiltaltes effekter blev samlet sammen og lagt på et bestemt sted i forbindelse med, at der kom nye beboere. Det kan derfor ikke med sikkerhed fastslås, at det alene var T1, der var i besiddelse af urkassen.

Det forhold, at han på As bopæl var i besiddelse af en bajonet hidrørende fra tyveriet kan ikke føre til et ændret resultat, da det er oplyst, at effekterne fra tyveriet var bragt til de tiltaltes fælles bopæl, hvorfra T1 kan have taget bajonetten.

Samlet finder flertallet ikke, at der er ført det til domfældelse fornødne bevis for så vidt angår T1.

Retten finder, at der er ført tilstrækkeligt bevis for, at T2 er skyldig i det påsigtede forhold dog således, at det ikke er begået i forening med T1.

3 nævninge og 1 juridisk dommer udtaler:

Mindretallet finder, at det er bevist, at T1 og T2 sammen planlagde hjemmerøveriet, der blev udført af dem i forening. De er derfor begge er skyldige i røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Mindretallet har lagt vægt på Fs sikre og detaljerede beskrivelse i retten af gerningsmanden som værende 185-186 cm høj med et stort, pænt rødblondt hår. Denne beskrivelse passer på T1, der i retten fremtrådte med stort rødblondt hår, og han er 182 cm. T2 er 171 cm. og har meget kort hår. F har endvidere forklaret, at hun mener, at der har været mere end en person i huset, idet alle skuffer og skabe på 1. sal og hele stueetagen var rodet igennem. Strømmen var slukket på eltavlen, og der blev blandt andet stjålet en plæneklipper, en løvsuger, en kabeltromle med ledning og en støvsuger, ligesom hendes bil blev stjålet. Mindretallet finder også på den baggrund, at det er bevist, at der var flere om at begå røveriet.

Mindretallet har endvidere lagt vægt på, at T2 har forklaret, at T1 havde fået et tip om, at der skulle ligge penge under madrassen på Møllevej. T2 ville ikke i retten oplyse, hvor T1 havde tippet fra, idet det ville gå ud over nogen, der har børn. T2s forklaring støttes af en sms, som T2 den 24. marts 2020 kl. 06.33 sendte til T1s kæreste As telefon, hvoraf blandt andet fremgår "Det sku da dig der giver et tip som så render (redder) vores røv". T2 har forklaret, at T1 kom ud af huset med en pengekat. De brugte pengene til at betale en fælles gæld på ca. 20.000 kr., og de havde ca. 5.000 kr. tilbage, som de brugte på stoffer. Vidnet C har forklaret, at det er rigtigt, at T1 og T2 havde en fælles gæld. D har ligeledes forklaret, at der var en fælles gæld mellem T1 og T2 til en privat person, som man ikke skal skylde penge til.

Under røveriet blev der blandt andet taget en bajonet, der blev fundet på As bopæl, hvor T1 også opholdt sig, ligesom et træur, tilhørende F, blev fundet i kælderen i de tiltaltes fælles bopæl, hvor det lå på et rykkerbrev til T1, dateret den 24. april 2020. Endelig blev der i Fs bil fundet en pakke prince med T1s dna, og T1 har oplyst, at han ryger prince.

At T1 og T2 var fælles om røveriet støttes af sagens øvrige omstændigheder, hvorefter de tiltalte var venner og boede sammen den 23. marts 2020, hvor de købte den Golf, som de ifølge T2s forklaring kørte til Fs bopæl i, ligesom det fremgår af anklageskriftet, at de tidligere har begået indbrud sammen.

Vidnerne A og D har afgivet forskellige usikre forklaringer om, hvad de foretog sig om aftenen og natten den 23. og 24. marts 2020, idet de tydeligt forsøger at fremstille T2 som en dårlig fyr og fremhæver T1 som en meget god kammerat. Mindretallet finder derfor ikke, at der kan lægges vægt på disse vidners forklaringer, der forekommer utroværdige.

Mindretallet er enig med det af flertallet anførte om, at det er bevist, at T2 var inde i huset hos F, hvor der blev fundet en kniv med hans dna, ligesom bilnøglen og støvsugeren befandt sig inde i huset.

Alle voterende finder T2 skyldig.

I medfør af retsplejelovens § 891, stk. 4, frifindes T1.

Sagen er behandlet under rettens sagsnr. SS 6-9359/2020.