Dom om undladelse af at holde restaurationslokale lukket for offentlighed

Et selskab T var tiltalt for overtrædelse af
Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 630 af 17. maj 2020 med senere ændringer § 15, stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) (nu: bekendtgørelse nr. 795 af 8. juni 2020 § 15, stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19),
ved den 23. maj 2020 ca. kl. 01.10 at have undladt at holde lokalerne lukket for offentligheden i tidsrummet 24.00 til 05.00 på sit serveringssted X i Odense, hvor der serveres mad og drikkevarer til indtagelse på salgsstedet, idet der på det pågældende tidspunkt befandt sig seks personer, som indtog alkohol.

T havde nægtet sig skyldig.

Retten fandt T skyldig med følgende begrundelse:

Det følger af § 6, stk. 1, nr. 1, i den omhandlede bekendtgørelse, at serveringssteder, hvor der serveres mad, drikkevarer eller tobak til indtagelse på salgsstedet, skal holde lukket for offentligheden fra kl. 24.00 til 05.00.

Det må efter ordlyden af bestemmelsen lægges til grund, at det ikke er afgørende, om der er foretaget egentlig servering i det nævnte tidsrum, da det er offentlighedens adgang til serveringsstedet, der er kriminaliseret.

Det lægges til grund, at T i Odense driver et serveringssted, X, der er omfattet af den nævnte bestemmelse, og at stedet derfor skulle lukke for offentligheden senest kl. 24.00.

Efter forklaringerne afgivet af politiassistent A og politiassistent B sammenholdt med forklaringen fra C er det ubetænkeligt at anse for bevist, at der på det pågældende tidspunkt kl. 01.10 var uhindret adgang for offentligheden til serveringsstedet X, og at der på stedet befandt sig fem personer foruden C.

Efter forklaringerne fra politiassistent A og politiassistent B lægges det endvidere til grund, at alle personerne var forsamlet omkring baren, og at kvinden sad på en barstol, ligesom der på baren var anbragt vinglas, vinflaske samt øl.

Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at der var tale om et privat selskab, idet de fire unge mænd - således som det er sædvanligt for restaurantgæster - var ankommet til serveringsstedet uden invitation. Hertil kommer, at C har forklaret, at de fire unge mænd ikke var nære bekendte, men nogen han så et par gange om året, når de kom i restauranten.

Under disse omstændigheder er det - uanset det tiltalte selskabs benægtelse - ubetænkeligt at anse for bevist, at det tiltalte selskab har overtrådt den nævnte regel i bekendtgørelsen, idet serveringsstedet ikke var lukket for offentligheden på gerningstidspunktet.

Det tiltalte selskab er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til en bøde på 10.000 kr., jf. epidemilovens § 6, stk. 1, § 12b, og § 29, stk. 2, jf. Sundheds- og Ældreministeriets bekendtgørelse nr. 630 af 17. maj 2020 med senere ændringer § 15, stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, om forbud mod større forsamlinger og forbud mod adgang til og restriktioner for visse lokaler i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) (nu: bekendtgørelse nr. 795 af 8. juni 2020 § 15, stk. 1, nr. 1, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19).

Der er ved fastsættelsen af bøden lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til lov nr. 359 af 4. april 2020, at formålet med at knytte bødeniveauet sammen med antallet af ansatte er at sikre, at bøder for de største virksomheder også bliver økonomisk følelige på samme måde som for mindre virksomheder, så de får samme præventive effekt. Når henses til Cs forklaring om antallet af ansatte på gerningstidspunktet sammenholdt med det oplyste antal årsværk, må det tiltalte selskab anses for at være i kategorien små og mindre virksomheder, og bøden er derfor fastsat i overensstemmelse med udgangspunktet i førstegangstilfælde for sådanne virksomheder.