Dom i straffesag om levering af jetbrændstof i strid med EU’s sanktioner

Straffesagen drejede sig nærmere om, hvorvidt selskabet T1, der har hjemsted i Middelfart, i strid med EU’s forordning nr. 36/2012 af 18. januar 2012 som ændret ved forordning nr. 1323/2014 af 12. december 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, ved i alt 33 handler i perioden fra oktober 2015 til maj 2017, forsætligt eller subsidiært uagtsomt havde leveret jetbrændstof til anvendelse i Syrien, hvor der i perioden verserede en borgerkrig. Selskabet T2, der er moderselskab for T1, samt T3, som er bestyrelsesformand i T1 og administrerende direktør i T2, var begge tiltalt for forsætlig eller subsidiært uagtsom medvirken til de sidste 8 handler med jetbrændstof, der fandt sted i perioden fra februar til maj 2017. Forinden havde Erhvervsstyrelsen den 23. december 2016 rettet skriftlig henvendelse til T1 og meddelt bl.a., at styrelsen havde modtaget en underretning om T1’s mulige medvirken til overtrædelse af sanktioner mod Syrien ved transport af jetbrændstof, hvilket styrelsen ville undersøge nærmere. I den forbindelse opfordrede Erhvervsstyrelsen T1 til at afgive oplysninger om, hvorvidt virksomheden på nogen måde havde medvirket til at transportere jetbrændstof til Syrien. Ved svarbrev af 26. januar 2017 meddelte T1 Erhvervsstyrelsen, at selskabet ikke havde medvirket til salg, transport af jetbrændstof mv. eller andre former for forbudte aktiviteter i forhold til Syrien.

T1 havde i alle 33 handler, med levering i det østlige Middelhav, solgt jetbrændstof til to russiske selskaber, der i hver sin periode var generalagent for den russiske flåde. I alle tilfælde var handlerne indgået fra T1’s filialkontor i Kaliningrad, Rusland. Ved nogle af handlerne var der sket omlastning af brændstoffet i rum sø ved såkaldte ”ship-to-ship” operationer. På baggrund af bl.a. handelsdokumenter, mails, lossedokumenter samt AIS-data fandt retten det bevist, at de russiske selskaber efter modtagelsen af jetbrændstoffet fra T1 havde videreleveret jetbrændstoffet i den syriske havn Port Banias, hvorefter jetbrændstoffet var blevet anvendt af det russiske luftvåben til militære operationer i Syrien. Retten fandt, at leverancerne objektivt set udgjorde overtrædelser af EU’s sanktioner.

Domsmandsrettens flertal fandt, at T1 for alle 33 handler måtte have indset det som overvejende sandsynligt, at jetbrændstoffet skulle anvendes af det russiske militær i Syrien. Flertallet fandt således, at T1 for alle 33 handler foretog en forsætlig overtrædelse af EU’s sanktioner, og lagde herved vægt på bl.a., at handlerne blev indgået af russiske medarbejdere på T1’s filialkontor i Kaliningrad, hvor man måtte have haft kendskab til den russiske intervention i Syrien. Der blev også lagt vægt på, at de to russiske selskaber ikke forud for oktober 2015 havde indkøbt jetbrændstof hos T1, på mængden af det leverede jetbrændstof, og på T1’s viden om, at de to selskaber var generalagenter for den russiske flåde, hvorfor jetbrændstoffet skulle anvendes af det russiske militær. Domsmandsrettens mindretal fandt, at det først var fra september 2016, hvor det ene russiske selskab blev sanktioneret af de amerikanske myndigheder, at T1 foretog en forsætlig overtrædelse af EU’s sanktioner. Mindretallet fandt, at T1 forud herfor uagtsomt overtrådte sanktionerne, idet selskabet for disse handler burde have indset, at der via de russiske selskaber skete levering af jetbrændstof til anvendelse i Syrien i strid med EU’s sanktioner.

Domsmandsretten fandt enstemmigt, at både T2 og T3 for de sidste 8 handler, der fandt sted i februar til maj 2017, havde medvirket til en uagtsom overtrædelse af EU’s sanktioner, idet T2 og T3 efter Erhvervsstyrelsens henvendelse til T1 i december 2016 og efter foretagelsen af en intern undersøgelse i koncernen burde have indset, at der via det russiske selskab skete levering af jetbrændstof til anvendelse i Syrien i strid med EU’s sanktioner, og at T2 og T3 kunne og skulle have stoppet handlerne.

Anklagemyndigheden havde krævet, at de tre tiltalte skulle dømmes i henhold til anklageskriftet og gjort gældende, at T1 skulle idømmes en bøde på 319 mio. kr. svarende til ca. halvdelen af det beløb, der var solgt jetbrændstof for (omsætningen), at T2 skulle idømmes en bøde på 81 mio. kr. efter samme princip for de 8 handler, dette selskab var tiltalt for, og at T3 for de samme 8 handler skulle straffes med fængsel i 2 år. Forsvarerne havde krævet frifindelse og havde gjort gældende, at en evt. bøde til selskaberne skulle udmåles på baggrund af selskabernes fortjeneste ved handlerne, som udgjorde under 3 pct. af omsætningen.

Ved rettens dom er T1 blevet idømt en bøde på 30 mio. kr., og T2 er blevet idømt en bøde på 4 mio. kr. Begge bøder er udmålt på baggrund af selskabernes fortjeneste ved handlerne, således at bøden for T1’s forsætlige overtrædelse af reglerne er udmålt til ca. det dobbelte af fortjenesten, mens bøden for T2’s uagtsomme overtrædelse er udmålt, så den omtrent svarer til fortjenesten ved de sidste 8 handler. T3 er blevet idømt en straf på fængsel i 4 måneder, som er gjort betinget. Retten har herved lagt vægt på bl.a., at T3 alene er straffet for en uagtsom overtrædelse af sanktionerne, samt på sagsbehandlingstiden. Der er herudover hos T1 sket konfiskation af udbyttet ved handlerne, der af retten er opgjort til ca. 15,65 mio. kr.