Gå til sidens indhold

Skifteportalen er Domstolsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning til behandling af skiftesager.

Skifteportalen skal understøtte skifteretternes kommunikation med domstolenes brugere og samle udveksling af information i skiftesager ét sted. Frem mod 2026 bliver Skifteportalen løbende opdateret med nye sagstyper og ny funktionalitet.

Formålet med løsningen er at lette sagsbehandlingen i skiftesager og gøre domstolene mere tilgængelige for borgere, myndigheder, advokater og virksomheder.

Du finder vejledninger til Skifteportalen under Selvbetjening via dette link

Første del af Skifteportalen blev lanceret i november 2022 og understøtter en mindre del af sagsbehandlingen i dødsboskiftesager. Du skal bruge Skifteportalen, hvis du er kontaktperson eller bobestyrer i et dødsbo, eller hvis du skal anmelde krav. Du kan også bruge Skifteportalen til at anmelde tilgodehavender, eller registrere effekter eller forespørgsler i dødsboer. I efteråret

I første kvartal af 2024 er Skifteportalen udvidet til også at understøtte sagsbehandlingen af tvangsopløsningssager.  Du skal bruge domstolenes skifteportal i tvangsopløsningssager, der fra og med den 17. april 2024 er oprettet ved Retten på Bornholm, Retten i Roskilde, Retten i Holstebro, Retten i Kolding eller Sø- og Handelsretten. Du skal bruge domstolenes skifteportal i tvangsopløsningssager, der er oprettet ved de øvrige skifteretter fra og med den 11. juni 2024.

Læs mere om tvangsopløsning på domstol.dk via dette link

I efteråret 2025 udvides Skifteportalen til at understøtte den fulde sagsbehandling af dødsboskiftesager. I løbet af 2026 digitaliseres sagsbehandlingen af sager om konkurs, rekonstruktion, forebyggende rekonstruktion, gældssanering og ægtefælleskifte på Skifteportalen.

Skifteportalen er tilgængelig på minskiftesag.dk (åbner i nyt vindue)

Sidst opdateret: 20. november 2024