Bortadoption

I sagen havde Ankestyrelsen ved en afgørelse i august 2019 stadfæstet forvaltningens indstilling om bortadoption af en dreng uden samtykke, jf. adoptionslovens § 9, stk. 3, jf.  stk. 2.

Forældrene indbragte Ankestyrelsens afgørelse for retten.

Forud for byrettens behandling af sagen orienterede Ankestyrelsen forvaltningen om, at Adoptionsnævnet havde udvalgt godkendte adoptivforældre, og at drengen skulle placeres midlertidigt hos adoptanterne, jf. adoptionslovens § 32 a, hvorefter barnet umiddelbart derefter og forud for byretssagen blev placeres hos sine kommende adoptivforældre.

Både byretten og landsretten fandt, at betingelserne for bortadoption var opfyldt.

Byretten fandt, at forældrene varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, ligesom væsentlige hensyn til, hvad der var bedst for barnet, talte for, at adoptionsbevilling kunne meddeles. Byretten anførte, at alternativet til adoption med en høj grad af sandsynlighed ville være, at barnet skulle tilbringe hele sin barndom hos en professionel plejefamilie med den usikkerhed dette indebærer. På denne baggrund forelå der sådanne helt særlige omstændigheder og tungtvejende hensyn til barnets bedste, hvorefter adoption uden samtykke kunne ske.

Landsretten stadfæstede byrettens dom i henhold til byrettens begrundelse.

Opmærksomheden henledes på, at Procesbevillingsnævnet ved afgørelse af 7. oktober 2020 har meddelt tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der vedrører samme problemstilling som i denne sag. Den sag blev i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 2020-23-0033.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/01947.