Fortolkning af konkurslovens gavebegreb

En anpartshaver havde personligt optaget et lån på 2.000.000 kroner hos et långivende selskab, der var ejet af en af anpartshaverens bekendte. Det långivende selskab indgav senere konkursbegæring mod anpartshaveren under henvisning til, at anpartshaveren havde misligholdt låneaftalen. På et møde i fogedretten indgik parterne aftale om en afdragsordning, hvorefter anpartshaveren fremadrettet skulle betale 50.000 kroner hver den 1. i måneden. I den efterfølgende periode blev der fra anpartshaverens selskabs konto, hvori anpartshaveren var eneejer og direktør, overført 5 betalinger a’ 50.000 kroner til det långivende selskab.

Både anpartshaveren og anpartshaverens selskab blev efterfølgende taget under konkursbehandling.

Kurator i anpartsselskabet anlagde omstødelsessag mod det långivende selskab med påstand om, at overførslerne på samlet 250.000 kroner fra anpartsselskabet til det långivende selskab havde karakter af en gave efter konkurslovens § 64. Til støtte herfor henviste kurator blandt andet til, at anpartsselskabet ikke var forpligtiget til at betale de i sagen omhandlede beløb, at anpartsselskabet heller ingen interesse havde i at afholde betalingerne samt, at det långivende selskab var bekendt med, at anpartshaveren ikke var betalingsdygtig.

Heroverfor gjorde det långivende selskab blandt andet gældende, at overførslerne ikke havde karakter af en gavmildhedsakt, at det långivende selskab ikke havde opnået en formuefordel, samt at det i forholdet mellem anpartshaveren og anpartsselskabet var sædvanligt, at betalingerne fra anpartshaveren skete ved overførsler fra anpartsselskabets konto.

Det var under sagen ubestridt, at overførslerne ikke var forretningsmæssigt begrundede.

Under sagen forklarede anpartshaveren, at anpartshaverens lån optaget hos det långivende selskab efterfølgende var blevet indskudt i anpartsselskabet, og at hans tilgodehavende i anpartsselskabet var blevet nedskrevet i takt med anpartsselskabets betalinger til det långivende selskab.

Byretten fastslog at overførslerne ikke havde karakter af en gave

Retten lagde til grund, at anpartsselskabets betalinger på samlet 250.000 kroner var afdrag på det lån som anpartshaveren havde optaget hos det långivende selskab, samt at anpartshaveren havde gæld til sit anpartsselskab, som var blevet nedskrevet i takt med de skete betalinger. På denne baggrund fandt retten ikke, at betalingerne havde karakter af gaver efter konkurslovens § 64. 

Landsretten ændrede byrettens dom

Østre Landsret lagde til grund, at overførslerne fra anpartsselskabet til det långivende selskab var sket med anpartsselskabets midler. Landsretten lagde – modsat byretten – videre til grund, at det ikke var dokumenteret, at anpartshaveren havde et tilgodehavende i anpartsselskabet, som blev nedskrevet i takt med overførslerne til det långivende selskab. Landsretten lagde desuden til grund, at overførslerne alene var sket på baggrund af anpartshaverens interesse i at nedbringe sin personlige gæld til det udlånende selskab og i kraft af hans adgang til som ejer og direktør i anpartsselskabet at disponere over anpartsselskabets midler. På denne baggrund fandt landsretten, at overførslerne ikke var forretningsmæssigt begrundede, men måtte anses som en gavedisposition til skade for det konkursramte anpartsselskabs kreditorer. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at det långivende selskab ved overførslerne blev sikret delvist fyldestgørelse fra sit krav mod anpartshaveren, som måtte antages at være uerholdeligt.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00452.