Om boligorganisationen eller en afdeling heraf var rette sagsøgte

En lejer lagde sag an mod en almen boligorganisation vedrørende et krav på 18.634,01 kr., som var begrundet i, at lejeren mente, at boligorganisationen gennem en længere årrække havde opgjort varme- og fordelingsregnskaberne for en specifik afdeling af boligorganisationen forkert.

Under sagen gjorde boligorganisation blandt andet gældende, at de ikke var rette sagsøgte, men at den specifikke afdeling af boligorganisationen, som omfattede det område, hvor lejeren boede, var rette sagsøgte.

Byretten frifandt boligorganisationen

Byretten anførte, at en afdeling af en boligorganisation ikke er en selvstændig juridisk enhed, men at det er fastslået, at en afdeling kan sagsøges uafhængigt af en boligorganisation og vice versa. Retten anførte endvidere, at det fremgår af § 16, stk. 1, i lov om almenboliger, at en afdeling i en boligorganisation er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og at det af § 26, stk. 2, i bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. fremgår, at boligorganisationen ikke hæfter for en afdelings forpligtelser, medmindre den har påtaget sig en sådan forpligtelse. På baggrund af det anførte og fordi det ikke var bevist, at boligorganisationen havde påtaget sig at hæfte for afdelingens forpligtelser, samt fordi lejerens påståede krav udsprang af de for afdelingen udarbejdede varme- og fordelingsregnskaber, frifandt byretten boligorganisationen.

Lejeren ankede byrettens dom til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse og fandt, at sagen kunne anlægges mod boligorganisationen

Landsrettens ændrede byrettens afgørelse og fandt, at sagen kunne anlægges mod boligorganisationen. Landsrettens ophævede dermed byrettens dom og hjemviste sagen til fortsat behandling.

Landsretten anførte, at Højesteret i dommen U 2008.1983 H fastslog, at en afdeling i en boligorganisation uanset princippet om økonomisk uafhængighed i lov om almene boliger m.v. § 16, stk. 1, ikke kan anses for en selvstændig juridisk enhed, men må anses som en del af boligorganisationen. Landsretten anførte herefter, at uanset at lejerens påstand indebar et betalingskrav, som i det interne forhold mellem boligorganisationen og dens afdelinger måtte påhvile afdelingen i boligorganisationen, kunne sagen på den baggrund anlægges mod boligorganisationen. Landsretten bemærkede yderligere, at boligorganisationen var udlejer, jf. almenlejelovens § 3, og dermed var lejerens medkontrahent.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/01863.