Om udsættelse af erstatningssag om ekspropriation

I forbindelse med anlægget af en letbane blev der fra 2015 eksproprieret arealer fra flere ejendomme. Tre af disse ejendomme var ejet af et selskab, som ved en efterfølgende kendelse fra Taksationskommissionen i 2018 fik tilkendt en erstatning i forbindelse med ekspropriationen, ligesom flere andre ejendomsejere også blev tilkendt erstatning i forbindelse med ekspropriation.

Erstatningen i nærværende sag – og i flere andre sager – blev ved Taksationskommissionens kendelse nedsat grundet et fradrag for fordele ved etablingen af letbanen.

Letbane-selskabet anlagde herefter ni sager ved forskellige byretter mod flere af de eksproprierede ejendomsejere med påstand om, at ekspropriationserstatningen skulle fastsættes til 0 kr. som følge af de fordele, som de eksproprierede ejendomsejere opnåede i forbindelse med letbanens anlæg.

Fire ud af de ni anlagte sager om ekspropriationserstatning verserer ved Østre Landsret, efter sagerne i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, er blevet henvist til landsretten til behandling i 1. instans.

I nærværende sag anmodede letbane-selskabet byretten om at udsætte sagen i medfør af retsplejelovens § 345 på Østre Landsrets behandling af de henviste sager.

Ejendomsejeren protesterede imod udsættelse blandt andet under henvisning til, at ejendomsejeren ikke har været inddraget i udvælgelsen af de ”prøvesager”, der er blevet henvist til Østre Landsret, og at disse sager må forventes at få en lang sagsbehandlingstid.

De resterende fem anlagte sager er – efter både byrettens og landsrettens afgørelse i nærværende sag – blevet udsat af byretterne i medfør af retsplejelovens § 345 på Østre Landsrets behandling af de henviste sager.

Byretten udsatte sagen

Ved en kendelse af 3. januar 2020 besluttede byretten, at sagen efter letbane-selskabets anmodning og imod ejendomsejerens protest skulle udsættes efter retsplejelovens § 345 på Østre Landsrets behandling af de allerede henviste sager med tilsvarende erstatningsspørgsmål.

Byretten lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at spørgsmålet om fradrag i ekspropriationserstatningen for fordelene ved letbanens anlæg, som også blev behandlet i de henviste sager ved Østre Landsret, havde en sådan betydning for nærværende sag, at sagen skulle udsættes på landsrettens afgørelse i de henviste sager.

Procesbevillingsnævnet meddelte herefter ejendomsejeren tilladelse efter retsplejelovens § 389 a til at indbringe spørgsmålet om udsættelse for landsretten.

I forbindelse med ejendomsejerens indbringelse af kæremålet for landsretten nedlagde ejendomsejeren påstand om, at byrettens kendelse skulle ophæves, og at sagen skulle hjemvises til fortsat behandling og fremme ved byretten.

Letbane-selskabet nedlagde påstand om stadfæstelse.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Ved landsrettens kendelse blev byrettens kendelse stadfæstet.

Landsretten lagde ved afgørelsen navnlig vægt op, at de til Østre Landsret henviste sager i det væsentligste vedrørte samme problemstilling som nærværende sag. I denne forbindelse lagde landsretten blandt andet vægt på, at sagerne overordnet set – uanset forskellige faktiske omstændigheder – havde sammenlignelige bevistemaer.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/01127.