Videregivelse af fortrolige oplysninger og tjenestemisbrug

Den tiltalte var ansat i en kommunes rehabiliteringsteam, hvor hun i forbindelse med sit arbejde fik kendskab til kommunens sagsbehandling i sager om førtidspension. Som ansat i kommunen var hun underlagt tavshedspligt. Hun hjemtog kommunale akter med personfølsomme oplysninger vedrørende 90 borgere, der havde haft en sag om førtidspension i kommunen, og opbevarede akterne på sin bopæl i mere end 1 år. Derudover videregav hun de kommunale akter vedrørende 89 af borgerne til en journalist og videregav mundtligt oplysninger fra yderligere én sag til journalisten.

Anklagemyndigheden rejste på denne baggrund tiltale for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152, stk. 2, om uberettiget videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysning, og for overtrædelse af § 155 om tjenestemisbrug.

Den tiltalte påstod frifindelse blandt andet under henvisning til straffelovens § 152 e, nr. 2, hvorefter bestemmelserne i §§ 152-152 d ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende har handlet i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv, idet hun havde videregivet oplysningerne og akterne med henblik på at sætte fokus på kommunens sagsbehandling på rehabiliteringsområdet, idet hun var af den opfattelse, at sagsbehandlingen var i strid med lovgivningen

Byretten fandt den tiltalte skyldig

Ved dom af 5. februar 2021 idømte byretten den tiltalte 10 dagbøder på hver 500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 152, stk. 1, og § 155. Retten fandt, at forholdene ikke var omfattet af straffelovens § 152 e, nr. 2, og at grovhedskriteriet i straffelovens § 155 var opfyldt.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse.

Landsrettens stadfæstede i det hele byrettens dom i det omfang, den var anket.

Efter en samlet afvejning fandt landsretten, at hensynet til at få belyst kommunens sagsbehandling på rehabiliteringsområdet ikke berettigede til den krænkelse, som borgerne var blevet udsat for ved videregivelsen af de kommunale sagsakter, og at videregivelsen derfor ikke var berettiget efter straffelovens § 152, stk. 1, jf. § 152 e, nr. 2, således som disse bestemmelser skal fortolkes i lyset af artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

For så vidt angik overtrædelsen af straffelovens § 155 lagde landsretten blandt andet vægt på antallet af sagsakter, og på hvor længe den tiltalte havde opbevaret dem på sin bopæl.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/09633.