Adgang til at prøve lovlighed af indlæggelse efter foranstaltningsdom

Kvinden blev den 27. maj 2019 dømt til ambulant psykiatrisk behandling ved psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kunne træffe bestemmelse om indlæggelse med en længstetid på 5 år for adskillige overtrædelser af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning begået over for en offentlig myndighed.

Den foranstaltningsdømte kvinde blev efterfølgende indlagt ad to omgange i henhold til dommen. Den første indlæggelse varede lidt over en måned, hvorimod den seneste indlæggelse stadig pågik.

I december 2020 anmodede kvinden om en domsændring, herunder blandt andet om ophævelse af foranstaltningen, samt rettens prøvelse af lovligheden af indlæggelserne, der var sket i henhold til foranstaltningsdommen. Anklagemyndigheden indbragte spørgsmålet for domstolene.

Til brug for vurderingen af sagen afgav den behandlende overlæge erklæring, hvori det blev anbefalet, at foranstaltningen blev opretholdt. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at den foranstaltningsdømte kvinde fortsat havde sindssygelige symptomer, fortsat var indlagt i henhold til foranstaltningsdommen, var helt uden sygdomsindsigt, at hun aktuelt blev tvangsmedicineret, og at der vurderedes at være risiko for, at hun ikke ville samarbejde frivilligt til behandling, hvis hun blev udskrevet. Det blev endvidere vurderet, at der var risiko for recidiv.

Byretten opretholdt foranstaltningen og prøvede indlæggelsernes lovlighed

Byretten opretholdt foranstaltningen, og lagde til grund, at den foranstaltningsdømtes tilstand fortsat var sådan, at det ud fra en lægelig vurdering ikke kunne anbefales at ophæve den fastsatte foranstaltning. Herudover fandt byretten, at lovligheden af en indlæggelse i henhold til en foranstaltningsdom kunne prøves efter straffelovens § 72, stk. 2, hvorfor byretten foretog en prøvelse heraf. Byretten fandt imidlertid, at indlæggelserne var lægeligt begrundede og lagde vægt på, at den foranstaltningsdømte manglede sygdomsindsigt, at der var overvejende sandsynlighed for recidiv og vægring ved medicinindtagelse. Indlæggelserne blev således fundet lovlige.

Anklagemyndigheden og den foranstaltningsdømte kærede byrettens afgørelse til landsretten.

Landsretten stadfæstede opretholdelsen af foranstaltningen, men afviste en prøvelse af indlæggelsernes lovlighed

Landsretten tiltrådte, at der på nuværende tidspunkt ikke var grundlag for at ophæve eller ændre den idømte foranstaltning. Vedrørende spørgsmålet om prøvelse af indlæggelsernes lovlighed fandt landsretten, at en sådanne prøvelse ikke var omfattet af ordlyden i straffelovens § 72, stk. 2, ligesom der ikke var holdepunkter i lovforarbejderne for, at sådanne beslutninger skulle anses for at være omfattet af bestemmelsen. Landsretten afviste som følge heraf en retlig prøvelse af lovligheden af indlæggelserne.

Procesbevillingsnævnets tilladelse til kære af landsrettens kendelse er begrænset til spørgsmålet om retlig prøvelse af lovligheden af indlæggelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/16218.