Fortsat varetægtsfængsling i surrogat

Manden blev ved et grundlovsforhør den 10. maj 2021 fremstillet i grundlovsforhør og sigtet for den 9. maj 2021 at have truet en offentligt ansat på en psykiatrisk skadestue med en kniv, idet manden holdt knivens æg mod den ansattes hals, mens han over for en vagt truede med blandt andet at slå den ansatte ihjel. Byretten fandt, at betingelserne for at varetægtsfængsle manden i surrogat på psykiatrisk afdeling af hensyn til gentagelsesfaren var opfyldt.

I et retsmøde den 2. juni 2021 afsagde byretten kendelse om, at manden skulle mentalundersøges.

Den 2. juli 2021 blev manden sigtet for et yderligere forhold om vold eller trussel om vold mod personer i offentlig tjeneste ved den 1. maj 2021 i psykotisk tilstand at have truet flere ansatte på en psykiatrisk skadestue med blandt andet at slå dem ihjel. Byretten – der fandt, at der ikke var grunde, der talte imod, at fængslingsgrundlaget blev udvidet med den nye sigtelse – fandt, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i surrogat var opfyldt.

Den 31. august 2021 rejste anklagemyndigheden tiltale i sagen, hvor manden blev tiltalt for de to forhold vedrørende vold eller trussel om vold mod personer i offentlig tjeneste samt et forhold vedrørende overtrædelse af knivloven. Hovedforhandlingen var berammet til den 13. oktober 2021. 

Byretten varetægtsfængslede manden i surrogat indtil dom

Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt byretten, at fortsat varetægtsfængsling i surrogat, indtil der var afsagt dom i sagen, ikke var i strid med proportionalitetsprincippet.

Manden kærede byrettens kendelse til landsretten.

Landsretten hjemviste sagen til byretten til fastsættelse af fængslingsfrist

I landsretten blev der blandt andet fremlagt en retspsykiatrisk mentalerklæring, der konkluderede, at manden var omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og som – i tilfælde af domsfældelse – anbefalede ham dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Det blev af anklagemyndigheden videre oplyst, at Retslægerådet var anmodet om en udtalelse i sagen, og at sagen meget muligt måtte forventes at blive omberammet. Anklagemyndigheden tilkendegav endvidere, at anklageskriftet ville blive ændret således, at påstanden ville blive i overensstemmelse med den retspsykiatriske mentalerklærings anbefaling.

Landsretten – der tiltrådte som ubestridt, at der fortsat var begrundet mistanke om, at manden var skyldig i de påsigtede forhold – fandt, at proportionalitetsvurderingen måtte foretages ud fra en vurdering af den forventede længde og karakter af den frihedsberøvende foranstaltning, der forventedes idømt, sammenholdt med længden og karakteren af varetægtssurrogatet i det omfang, de i sagen foreliggende oplysninger gav grundlag for at foretage en sådan vurdering. Efter oplysningen om sagens indbringelse for Retslægerådet og idet sagen – under forudsætning af at anklagemyndighedens påstand ændredes til anbringelse i psykiatrisk afdeling – som udgangspunkt skulle behandles som en nævningesag, måtte det anses for mindre sandsynligt, at hovedforhandlingen kunne gennemføres den 13. oktober 2021.

Som følge heraf fandt landsretten, at der ikke burde ske fængsling frem til dom, men at der i stedet burde fastsættes en frist for varetægtsfængslingens længde. Landsretten hjemviste herefter sagen til byretten til fastsættelse af fængslingsfristen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/22581.