Afvisning af ankesag efter retsplejelovens § 368 a

Selskabet indgik i december 2017 aftale med en landbrugsvirksomhed om levering af tre siloer af en stor modeltype, som selskabet efterfølgende leverede i løbet af januar 2018. I februar 2018 indgik selskabet og landbrugsvirksomheden aftale om levering af yderligere fire siloer af en mindre modeltype, som selskabet afleverede i maj 2018.

Inden modtagelsen af de yderligere fire mindre siloer reklamerede landbrugsvirksomheden i maj 2018 over mangler ved udluftningsrørene på nogle allerede afleverede siloer. Efter modtagelsen af de yderligere fire siloer reklamerede landbrugsvirksomheden frem til november 2018 fortsat over løse og nedfaldne udluftningsrør.

I februar 2019 iværksatte landbrugsvirksomheden isoleret bevisoptagelse og angav i den forbindelse, at sagen drejede sig om mangler ved udluftningsrørene til tre siloer af den mindre modeltype. Der blev efterfølgende afholdt en besigtigelse, hvor skønsmanden og parterne besigtigede siloer af den store modeltype. I sin skønserklæring konkluderede skønsmanden blandt andet, at den befæstningsmetode, hvormed udluftningsrørene var fastgjort til siloerne, var utilstrækkelig. Af erklæringen fremgik, at skønsmanden ved sin bevarelse havde anvendt produktoplysningerne for siloerne af den mindre modeltype.

I juli 2020 anlagde landbrugsvirksomheden retssag mod selskabet med påstand om betaling af 43.750 kr., svarende til de af skønsmanden skønnede udbedringsomkostninger. I stævningen mv. angav landbrugsvirksomheden fortsat, at sagen drejede sig om mangler ved tre siloer af den mindre modeltype. Under sagen gjorde selskabet ved direktøren som selvmøder blandt andet gældende, at sagen i henhold til landbrugsvirksomhedens stævning angik tre siloer af den mindre modeltype, men at der ikke var reklameret over eller dokumenteret mangler ved de pågældende siloer.

Byretten idømte selskabet at betale 43.750 kr. til landbrugsvirksomheden

Byretten bemærkede navnlig, at uanset at der i stævningen var henvist til tre siloer af den mindre modeltype, kunne selskabet ikke have været usikker på, at tvisten reelt drejede sig om de tre siloer af den store modeltype, som blandt andet var blevet besigtiget under den isolerede bevisoptagelse, hvor selskabet havde været repræsenteret. Derefter fandt byretten det på baggrund af skønserklæringen godtgjort, at de tre siloer af den store modeltype var mangelfulde. Efter rettens opfattelse kunne det ikke føre til et andet resultat, at skønsmandens beregninger muligvis var foretaget på baggrund af produktoplysningerne for siloerne af den mindre modeltype, da problemerne antageligt ville være endnu gravende ved større siloer, og da selskabet ikke havde indkaldt skønsmanden til afhjemling.  Byretten idømte herefter selskabet at betale 43.750 kr. til landbrugsvirksomheden.

Landsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a

Selskabet ankede byrettens dom til landsretten og henviste i det væsentligste til selskabets påstande, anbringender og beviser for byretten, samt at bevisførelsen i ankesagen ville bestå i yderligere vidneforklaringer og supplerende spørgsmål til skønsmanden.

Efter at have gennemgået sagen, herunder landbrugsvirksomhedens direktørs forklaring for byretten, fandt landsretten, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten, og at den af selskabet ønskede yderligere bevisførelse ikke ændrede herved. Da der heller ikke i øvrigt forelå grunde, der talte for, at sagen skulle behandles i to instanser, afviste landsretten sagen efter retsplejelovens § 368 a.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/14101.