Meldepligt

Udlændingen blev i 2003 meddelt asyl i Danmark. Ved Vestre Landsret dom i 2007 blev udlændingen idømt fængsel i 5 år og udvist for bestandigt for narkotikakriminalitet. Udlændingen er efterfølgende straffet i 2008 og 2011 med en dom på henholdsvis 20 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og 3 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. til dels § 245. Flygtningenævnet traf i 2010 afgørelse om, at udlændingen skulle udrejse af Danmark, men at udlændingen ikke kunne tvangsudsendes til sin nationalstat. Ved flere afgørelser i perioden fra 2010 til 2016 pålagde udlændingemyndighederne og Rigspolitiet udlændingen opholdspligt og daglig meldepligt i Center Sandholm.

Udlændingen, som i 2015 og 2016 var idømt fængsel i 40 dage henholdsvis fængsel i 14 dage for adskillige gange i perioden fra 2010-2015 at have undladt at efterkomme de pålagte pligter om opholds- og meldepligt, fik i 2016 overflyttet sin opholdspligt og meldepligt til Udrejsecenter Kærshovedgård. I 2017 ophævedes opholdspligten. Ved afgørelser i juli 2018 og februar 2019 bestemte politiet, at udlændingen dagligt skulle melde sig på en politigård i en større jysk by beliggende ca. 5 km. fra udlændingens bopæl.   

I 2019 blev udlændingen tiltalt for i en periode på ca. 11 måneder fra 2018 til 2019 i sammenlagt 322 tilfælde at have undladt at efterkomme politiets afgørelse om meldepligt på politistationen.

Byretten frifandt udlændingen

Byretten fandt, at afgørelserne fra 2018 og 2019 om daglig meldepligt udgjorde et uproportionalt indgreb i udlændingens ret til privat- og familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, og at overtrædelserne begået før strafskærpelsen af udlændingelovens § 34, der trådte i kraft den 1. maj 2019, tillige udgjorde et uproportionalt indgreb i udlændingens bevægelsesfrihed, jf. artikel 2 i 4. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I proportionalitetsbedømmelsen lagde byretten blandt andet vægt på, at udlændingen på tidspunkterne for politiets afgørelser i 2018 og 2019 havde været pålagt opholds- og meldepligt i mere end 8 år, at der var tale om en daglig meldepligt ca. 5 km. fra udlændingens bopæl, hvor han boede med sin kone og tre børn, og at der ikke var konkret risiko for, at udlændingen ville forsøge at skjule sig fra politiet, ligesom at der ikke var udsigt til udsendelse inden for en rimelig fremtid. Byretten frifandt herefter udlændingen.

Landsretten ændrede byrettens dom

Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten. For landsretten forklarede udlændingen blandt andet, at det ikke var umuligt for ham at komme til politigården, men meget belastende, og at meldepligten medførte konkrete problemer i udlændingens dagligdag og familieliv.

Efter udlændingens forklaring og efter bevisførelsen i øvrigt, fandt landsretten, at der ikke forelå oplysninger om sådanne særlige grunde, herunder om helbredsmæssige forhold, som kunne tale for at begrænse meldepligten.

Landsretten – som efter oplysningerne om udlændingens personlige forhold tiltrådte, at der i den pågældende periode, som tiltalen vedrørte, ikke var konkret risiko for, at udlændingen ville skjule sig for politiet, at der ikke var udsigt til, at udvisning af udlændingen kunne gennemføres inden for en overskuelig fremtid, og at han ikke havde reel mulighed for frivilligt at udrejse til sin nationalstat eller et andet land – fandt efter en samlet vurdering, at meldepligten i perioden fra juli 2018 til juni 2019 ikke udgjorde et uproportionalt indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv. Landsretten lagde herved vægt på baggrunden for, at udlændingen var udvist for bestandigt, at han også efterfølgende var idømt frihedsstraffe for andre overtrædelser, og at meldepligten var et forholdsvist begrænset indgreb i forhold til samfundets legitime interesse i at sikre udlændingens tilstedeværelse med henblik på udsendelse. Landsretten fastsatte som følge heraf straffen til fængsel i 6 måneder og udviste udlændingen af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/01371.