Om proportionalitet ved fortsat varetægtsfængsling in absentia

Varetægtsarrestanten, der er dansk statsborger med fast bopæl i Marokko, blev den 20. august 2019 varetægtsfængslet in absentia i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, som sigtet for ophavsretskrænkelse af særlig grov karakter i forening med flere medgerningsmænd efter straffelovens § 299 b, nr. 1, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. stk. 3. Varetægtsarrestanten blev den 5. oktober 2020 anholdt i Marokko, og den 9. oktober 2020 anmodede anklagemyndigheden om udlevering til Danmark. Anklagemyndigheden anmodede om hastebehandling særligt under henvisning til varetægtsarrestantens dårlige helbred, herunder da varetægtsarrestanten blandt andet havde haft alvorlige problemer med helbredet under fængselsopholdet i Marokko og fortsat oplevede gener som følge heraf. Den 11. november 2020 havde de marokkanske myndigheder afgjort, at udleveringen af den varetægtsfængslede, der frivilligt indvilligede i udlevering til Danmark, kunne påbegyndes.

Varetægtsarrestanten ønskede domstolenes prøvelse af varetægtsfængslingen in absentia. I sagen pågik der fortsat efterforskning, der til dels krævede bistand fra de marokkanske myndigheder. Til brug for retsmødet havde Udenrigsministeriet skriftligt over for anklagemyndigheden oplyst, at processen for udlevering fra Marokko til Danmark erfaringsvist varede mellem 6-18 måneder. Der forelå endvidere oplysninger om, at varetægtsarrestanten løbende havde haft lægekonsultationer i fængslet i Marokko grundet sit dårlige helbred.

Byretten løslod varetægtsarrestanten

Ansøger erkendte delvist forholdene, og byretten berammede efter enighed fra parterne hovedforhandling i sagen med henblik på at fremme sagen som en tilståelsessag. Herefter tog byretten stilling til den fortsatte varetægtsfængsling.

Byretten fandt, at varetægtsfængslingen in absentia ville stå i misforhold til den forvoldte forstyrrelse af varetægtsarrestantens forhold, sagens betydning og den retsfølge, der kunne forventes idømt. Byretten lagde vægt på oplysninger om sigtelsens karakter, at der var sket berammelse af sagen, den forventede idømte straf og det oplyste om den forventede udleveringsproces fra Marokko, og at arrestanten ikke var tidligere straffet.

Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse om løsladelse til landsretten. Kæremålet blev efter anklagemyndighedens anmodning tillagt opsættende virkning.

Landsretten varetægtsfængslede

Landsretten ændrede byrettens kendelse således, at varetægtsarrestanten fortsat skulle være varetægtsfængslet in absentia på det hidtidige grundlag, og at der ikke forelå proportionalitetsproblemer ved en fortsat varetægtsfængsling. Landsretten lagde særligt vægt på varetægtsfængslingens aktuelle varighed. Oplysningerne om varetægtsarrestantens helbredsforhold kunne ikke føre til et andet resultat.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/03912.