Varemærkerettigheder

Virksomhed T er et amerikansk selskab etableret i 1975. Selskabet producerer og sælger produkter til brug for sportsaktiviteter, herunder cykler, cykeludstyr og diverse tilbehør mv.

Virksomhed T fik den 5. juni 1992 registreret varemærket TREK og i 1999 blev varemærket TREK registreret som EU-varemærke.  Virksomhed T har ifølge egne oplysninger haft brugsbaserede rettigheder til såvel ord- som figurmærket TREK i Danmark siden 1996 for cykler, cykeltilbehør, beklædning, cykelsko, cykelhjelme og andet cykelrelateret udstyr.

Virksomhed H er et dansk aktieselskab stiftet i 1991, som bl.a. driver virksomhed med salg af reservedele og tilbehør til biler mv. samt engrossalg med cykler og knallerter. Produkterne sælges alene i H’s egne butikker og via egen hjemmeside.

Virksomhed H har ifølge egne oplysninger siden 2010 været indehaver af brugsbaserede rettigheder til betegnelserne OUTTREK TECHNOLOGY og OUTTREK i Danmark for sportsbeklædning mv.

I 2016 rettede virksomhed T henvendelse til virksomheden H, hvorved T gjorde opmærksom på, at H efter T’s opfattelse krænkede T’s varemærkerettigheder, og at T ikke ville acceptere en permanent sameksistens mellem varemærkerne TREK og OUTTREK. Virksomhed H afviste de påståede varemærkekrænkelser.

Virksomhed T anlagde den 6. februar 2018 retssag mod virksomhed H, hvor T nedlagde påstand om, at H forbydes at anvende OUTTREK og OUTREK TECHNOLOGY som kendetegn i forbindelse med produktion, import, eksport, markedsføring, udlevering of salg af beklædningsgenstande, herunder sportshovedbeklædning. H nedlagde påstand om frifindelse, herunder bl.a. med henvisning til, at der var indtrådt retsfortabende passivitet.

Sø- og handelsretten fandt, at der var indtrådt retsfortabende passivitet.

Sø- og Handelsretten fandt efter en samlet vurdering af sagen, at virksomhed T burde have gjort indsigelse imod virksomhed H’s brug af det omtvistede varemærke tidligere end sket, og at der derfor var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T havde udvist retsfortabende passivitet. Sø- og Handelsretten lagde blandt andet vægt på, at H siden 2010 havde anvendt de pågældende mærkenavne, men at T først i 2016 havde gjort indsigelse mod H’s anvendelse heraf.

Af denne årsag frifandt Sø- og Handelsretten herefter H.

Landsretten stadfæstede dommen men med en anden begrundelse

Landsretten fandt, at det ved forvekslingsbedømmelsen måtte indgå, at ordet ”outtrek”, der ikke er identisk med ordet ”trek”, er et sammensat ord bestående af de to ord ”out” og ”trek”, der begge er beskrivende, og som har en selvstændig betydning hver for sig.

Landsretten fandt, at der ikke kunne antages at være en sådan risiko for veksling mellem den relevante forbrugergruppe, herunder risiko for, at de pågældende forbrugere vil antage, at der er en forbindelse mellem de to virksomheders varemærker. Landsretten lagde herved vægt på, at virksomhed T henvender sig til hel- og halvtids professionelle sportsudøvere, der måtte forventes at have et ikke ubetydeligt markedskendskab, og at virksomhed H alene solgte sine vare via egen butik og webshop.

På denne baggrund stadfæstede landsretten dommen.

Opmærksomheden henledes på, at Procesbevillingsnævnet ved afgørelse af 3. december 2020 har meddelt tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der vedrører en lignende problemstilling som i denne sag. Den sag blev i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 20/00243.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/01226.