Afsættelse af kurator i et konkursbo

Personen var tidligere ledelsesmedlem i et selskab, der blev taget under konkursbehandling i november 2018. Da kurator i forbindelse med bobehandlingen fandt den af personen udviste forretningsførelse groft uforsvarlig, indstillede kurator til skifteretten, at der skulle indledes sag om konkurskarantæne mod personen. Skifteretten besluttede i august 2019 at tage indstillingen til følge.

Personen nedlagde i konkurskarantænesagen påstand om frifindelse. Derudover nedlagde personen i selve konkurssagen vedrørende selskabet principal påstand om, at skifteretten skulle afsætte kurator, subsidiært at kurator skulle pålægges at føre konkurskarantænesagen ved advokat fra andet advokatkontor. Til støtte herfor var henvist til, at kurator havde deltaget i et tv-program vedrørende konkursboet og ved sin deltagelse og ageren i tv-programmet havde krænket personens rettigheder i relation til den verserende konkurskarantænesag.

Skifteretten bestemte, at kurator ikke skulle afsættes, og at der ikke skulle udpeges en ad hoc kurator til at føre konkurskarantænesagen

Skifteretten fandt, at der ikke var processuel identitet mellem kurator og henholdsvis produktionsselskabet og journalisten i tv-programmet.

Skifteretten fandt endvidere, at personens rettigheder efter EMRK art. 6 ikke var krænket, herunder med henvisning til at tv-programmet ikke kunne opfattes som et partsindlæg i konkurskarantænesagen, at journalisterne havde lavet deres egne undersøgelser i forbindelse med tv-programmet, og at personen var blevet tilbudt at medvirke heri, men havde afslået.

Endelig fandt skifteretten, at det på det foreliggende grundlag ikke kunne antages, at der var en klar og væsentlig overtrædelse af retsplejelovens § 126, stk. 1. Skifteretten bemærkede i den forbindelse, at der ikke var foretaget en dybdegående prøvelse af, om de advokatetiske regler var overtrådt, idet spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger overtrædelse af reglerne om god advokatskik efter retsplejelovens § 126, stk. 1, afgøres i første instans af Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 147 b, stk. 1.

Skifteretten fandt herefter på det ovennævnte grundlag og efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen, at der ikke var grundlag for at afsætte kurator eller udpege en ad hoc kurator til varetagelse af konkurskarantænesagen.

Landsretten stadfæstede skifterettens kendelse

Landsretten traf indledningsvis i kæresagen fire beslutninger om, at flere anmodninger fra personen om henholdsvis mundtlig forhandling, vidneførsel, udsættelse og edition ikke skulle tages til følge.

I en efterfølgende kendelse stadfæstede landsretten skifterettens kendelse. Landsretten fandt, at der efter de foreliggende oplysninger ikke var forhold ved skifterettens behandling af sagen, som kunne medføre, at der var grundlag for at ophæve afgørelsen og hjemvise sagen. Landsretten fandt endvidere på baggrund af de foreliggende oplysninger om kurators sagsbehandling og adfærd i øvrigt, at der ikke forelå sådanne særlige grunde, at der var grundlag for at afsætte kurator i medfør af konkurslovens § 114, stk. 1, eller pålægge kurator at lade konkurskarantænesagen føre af en advokat fra et andet advokatkontor.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/01400 og 20/02905.