Straffastsættelse for ulovlig besiddelse af 25 år gammelt sprængstof

I forbindelse med oprydning af loftet på en lade til en beboelsesbygning blev der i 2017 fundet en større mængde sprængstoffer. Politiets efterforskning førte til, at en 43-årig mand blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1 nr. 2. Den tiltalte forklarede, at han som 13-15-årig havde fundet sprængstofferne på et militært øvelsesterræn i nærheden af det gods, hvor hans plejefamilie boede. Han fortalte ikke nogen om fundet, men pakkede sprængstofferne ind i to plasticsække og gemte det indledningsvist på loftet i en staldbygning tilhørende godset. Efter et år flyttede han sprængstofferne til et hus i en skov, men da han på et tidspunkt fik at vide, at der skulle flytte mennesker ind i huset, flyttede han det til det loft, hvor det senere blev fundet.

Den tiltalte forklarede, at han på et tidspunkt havde undersøgt muligheden for at indlevere sprængstofferne ved en frit lejde-auktion, men at politiet havde afvist, at det var muligt at indlevere sprængstofferne på en politistation.

Byretten idømte den tiltalte en betinget straf på 1 års fængsel

Byretten lagde til grund, at sprængstofferne var fundet således som den tiltalte havde forklaret, og den tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2. Retten idømte den tiltalte 1 års fængsel, der blev gjort betinget. Retten lagde vægt på, at den tiltalte ikke var tidligere straffet, ikke havde tilknytning til rocker- eller terrororganisationer, var i fast arbejde og var gift og havde en søn fra et tidligere forhold. Henset til sagens helt særlige omstændigheder og til, at den tiltalte ikke er omfattet af den persongruppe, som strafskærpelsen i straffelovens § 192 a er møntet på, fandt retten grundlag for at fastsætte straffen under strafferammen, jf. straffelovens § 83.

Landsretten forhøjede straffen til fængsel i 2 år og 8 måneder

Landsretten stadfæstede byrettens dom for så vidt angår bevisvurderingen og anvendelsen af straffelovens § 192 a. Landsretten forhøjede imidlertid straffen til ubetinget fængsel i 2 år og 8 måneder med henvisning til udgangspunktet i lovforarbejderne til straffelovens § 192 a. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at det var usandsynlig, at det ikke havde været muligt for den tiltalte under en frit lejde-aktion at fremsætte ønsket om at aflevere sprængstoffet på en forsvarlig måde i samarbejde med politiet. Endvidere lagde landsretten vægt på, at den tiltalte indledningsvist afviste at have noget med sprængstofferne at gøre, og at han først erkendte forholdet, da hans fingertryk blev påvist på de fundne effekter. Landsretten fandt på den baggrund, at der ikke var grundlag for at nedsætte straffen under den foreskrevne strafferamme, jf. straffelovens § 83.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/00712.