Udvisning af tyrkisk statsborger født og opvokset i Danmark

Udlændingen, der på gerningstidspunktet i 2019 var 19 år gammel, var tyrkisk statsborger, men født og opvokset i Danmark. Han blev i en straffesag fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, jf. lov om euforiserende stoffer, ved i forening med to medtiltalte at have været i besiddelse af ca. 1 kg. amfetamin med henblik på videreoverdragelse. Udlændingen blev desuden fundet skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved i forening med øvrige medgerningsmænd, at have besiddet ca. 450 gram skunk med henblik på videreoverdragelse. Udlændingen blev også fundet skyldig i to færdselslovsovertrædelser.    

Byretten idømte fængsel i 3 år og tildelte udlændingen en advarsel om udvisning

Byretten fastsatte straffen til fængsel i 3 år og lagde ved strafudmålingen vægt på mængden af amfetamin, og at udlændingen efter bevisførelsen havde haft den væsentligste rolle i forbindelse med besiddelsen af amfetaminen. For så vidt angik spørgsmålet om udvisning fandt to voterende under henvisning til udlændingens personlige forhold, og at han ikke tidligere var straffet for væsentlig kriminalitet, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Én voterende fandt under hensyn til alvoren af den pådømte kriminalitet og udlændingens rolle heri, og at han måtte antages at have forudsætninger for at etablere en tilværelse i Tyrkiet, at udvisning ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Byretten tildelte på den baggrund udlændingen en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Landsretten udviste udlændingen af Danmark med indrejseforbud i 6 år

Landsretten tiltrådte af de grunde, som byretten havde anført, at udlændingen var fundet skyldig og fandt straffen passende udmålt. I forhold til spørgsmålet om udvisning fandt landsretten, at karakteren af udlændingens handlinger – som angik alvorlig narkokriminalitet i forening – udgjorde en aktuel, reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berørte en grundlæggende samfundsinteresse. Herefter, og efter en samlet bedømmelse af kriminalitetens karakter, straffens længde og udlændingens tilknytning til Danmark henholdsvis Tyrkiet, fandt landsretten, at udvisning af udlændingen udgjorde en samfundsmæssigt nødvendig og proportional foranstaltning, der var i overensstemmelse med associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, artikel 6 og artikel 7, samt artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Da varigheden af et indrejseforbud ville have selvstændig og afgørende betydning for, om udvisning ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, fastsatte landsretten indrejseforbuddet i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand til 6 år.  

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/01069.