Retlig interesse i konkurs

Selskabet udførte i 2016 entreprisearbejde på en fast ejendom, som var ejet i lige sameje mellem to ægtefæller. Der blev i forbindelse med entreprisearbejdet alene indgået en aftale mellem selskabet og den ene ægtefælle, og selskabet rettede derfor alene krav om betaling for det udførte arbejde mod denne ægtefælle.

Da kravet ikke blev betalt, indledte selskabet en retssag mod ægtefællen. Der blev i denne sag afsagt udeblivelsesdom, hvor ægtefællen blev dømt til at betale selskabets krav. Kravet blev efterfølgende sendt til inddrivelse ved fogedretten, hvor ægtefællen forklarede, at han ikke havde midler til at betale eller afdrage på fordringen, og at han ikke ejede andre aktiver end halvdelen af den ejendom, som han ejede i lige sameje med sin ægtefælle, og som i forvejen var behæftet med to realkreditpantebreve. Der blev herefter foretaget udlæg i ægtefællens ideelle andel af ejendommen. Udlægget lå inden for den offentlige ejendomsværdi og inden for en kantstensvurdering af ejendommen, som selskabets ejendomsmægler havde foretaget.

I maj 2020 indgav selskabet konkursbegæring mod ægtefællen.

Skifteretten nægtede at fremme konkursbegæringen

Skifteretten fandt, at selskabet ikke havde den fornødne retlige interesse i afsigelse af konkursdekret, jf. konkurslovens § 17. Skifteretten lagde herved blandt andet vægt på, at en realisation af ejendommen ved auktion måtte antages at ville medføre et værdispild af friværdien i ejendommen for ægtefællen som medejer, og at formålet med konkursbegæringen måtte antages at være et inkassoformål.

Landsretten stadfæstede skifterettens kendelse

Landsretten fandt, at selskabet ikke havde den nødvendige retlige interesse i, at der blev afsagt konkursdekret. Landsretten lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at det eneste formål med konkursen efter det oplyste var at søge pantet realiseret, og at det fremstod usikkert, om konkursbehandling ville medføre hel eller delvis dækning af selskabets fordring.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/03186.