Sag om forældelse af omstødelseskrav i konkurs

En mand overdrog en ubehæftet ejendom til sin kone den 19. april 2010. Gaveægtepagten for overdragelsen blev først tinglyst to et halvt år senere. Manden havde desuden ved et pengeinstitut en byggekredit på 2,9 mio. kr.

Konen indtrådte efterfølgende som debitor på byggekreditten i marts 2013, for hvilken der blev etableret et ejerpantebrev på 3 mio. kr. underpantsat til pengeinstituttet som sikkerhed. Dette blev tinglyst i maj 2013.

Den 5. maj 2014 blev manden erklæret konkurs. Konen optog et realkreditlån på 2,7 mio. kr. via samme pengeinstitut, som blev anvendt til delvis indfrielse af byggekreditten, tinglyst den 30. juni 2014. Det udstedte ejerpantebrev blev samtidigt nedskrevet til 300.000 kr.

Ægteparret blev skilt den 28. juli 2014.

I en sideløbende retssag blev konen den 14. oktober 2016 dømt til at betale et beløb svarende til ejendommens værdi, lydende på 3,25 mio. kr. til mandens konkursbo. Konen blev herefter erklæret konkurs 18. maj 2017.

Konkursboet efter konen anlagde 17. maj 2018 omstødelsessag mod pengeinstituttet med påstand om betaling af 2,9 mio. kr., idet boet gjorde gældende, at pengeinstituttet uberettiget havde opnået sikkerhed for sit krav mod manden ved overdragelsen af ejendommen og ved den efterfølgende sikkerhedsstillelse for byggekreditten senere realkreditlånet.

Boet nedlagde derfor påstand om, at pengeinstituttet skulle tilbagebetale et beløb svarende til byggekreditten på 2,9 mio. kr. efter konkurslovens § 74. Pengeinstituttet gjorde gældende, at kravet var forældet, da overdragelsen var sket mere end tre år før anlæggelsen af omstødelsessagen.

Byretten frifandt pengeinstituttet

Byretten fandt, at der var indtrådt forældelse af kravet efter forældelseslovens § 2, stk. 4, jf. § 3, stk. 1. Konkursboet havde på denne baggrund ikke mulighed for at anlægge omstødelsessøgsmålet, uanset at den 1-årige søgsmålsfrist for anlæggelse af omstødelsessøgsmål i konkurslovens § 81 var overholdt.

Byretten frifandt derfor pengeinstituttet.

Landsretten ændrede byrettens dom

Landsretten ændrede byrettens afgørelse og dømte pengeinstituttet til at betale konkursboet 2,9 mio. kr.

Landsretten fandt, at konkurslovens § 74 ikke indeholdt en tidsmæssig begrænsning for at kræve utilbørlige dispositioner omfattet af bestemmelsen omstødt. Konkursboets omstødelseskrav måtte anses for stiftet på konkursdekrettidspunktet, og der var ikke tale om en fordring som omhandlet i forældelsesloven. Da sagen var anlagt inden for den 1-årige søgsmålsfrist i konkurslovens § 81, var der derfor ikke indtrådt forældelse, og da betingelserne for omstødelse efter konkurslovens § 74 fandtes at være opfyldte, blev pengeinstituttet dømt til at tilbagebetale et beløb svarende til byggekredittens hovedstol.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 20/03791.