Om berigtigelse af partsbetegnelsen for sagsøgte på minretssag.dk

Den materielle sag angår ansvaret for en arbejdsskade, som skadelidte pådrog sig i forbindelse med, at skadelidte for sin arbejdsgiver udførte rengøringsarbejde hos en virksomhed.

Da skadelidtes advokat anlagde sagen på minretssag.dk, blev sagsøgte 1 ved en fejl angivet som arbejdsgiverens repræsentant og ikke som arbejdsgiveren selv.

Samtidig med sagens anlæg på minretssag.dk blev uploadet et dokument med supplerende sagsoplysninger, der havde overskriften ”Stævning”. Det fremgik af dette dokument, at skadelidtes advokat på vegne af skadelidte indstævnte ”[arbejdsgiveren] repræsenteret ved [arbejdsgiverens repræsentant]”. Dokumentet indeholdt desuden en kort beskrivelse af de omstændigheder, der lå til grund for sagens anlæg, herunder arbejdsgiverens rolle i sagen.

Byretten besluttede, at arbejdsgiveren skulle anses som sagsøgt i sagen

Byretten besluttede på baggrund af stævningens udformning, at arbejdsgiveren, og dermed ikke arbejdsgiverens repræsentant, skulle anses for sagsøgt i sagen.

Arbejdsgiveren kærede byrettens beslutning til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse, således at arbejdsgiverens repræsentant skulle anses som sagsøgt i sagen

Landsretten henviste til retsplejelovens §§ 148 a om anvendelse af den digitale sagsportal og 348 om sagsanlæg ved indgivelse af stævning samt til disse bestemmelsers forarbejder. Landsretten henviste desuden til bekendtgørelse nr. 1173 af 21. september 2016 om anvendelse af domstolenes sagsportal i borgerlige retssager og sager om optagelse af bevis § 3, stk. 1, nr. 1, om indtastning af parternes navne og adresser på sagsportalen, og stk.1, sidste pkt., om indtastning eller vedhæftning af en udførlig fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes. Landsretten henviste slutteligt til Domstolsstyrelsens ”Vejledning til minretssag.dk” pkt. 14 og 17 vedrørende emnerne ”Parter og repræsentanter” og ”Sagsfremstilling og argumenter”.

Landsretten fandt på baggrund det anførte, at arbejdsgiverens repræsentant måtte anses som den, der blev sagsøgt ved sagsanlægget. Ifølge landsretten kunne det ikke føre til et andet resultat, at skadelidte i et samtidigt indgivet dokument med supplerende sagsoplysninger havde anført sagsøgte som ”[arbejdsgiveren] repræsenteret ved [arbejdsgiverens repræsentant]”.

Landsretten fandt desuden, at en ændring af sagsøgtes identitet til arbejdsgiveren gik ud over, hvad der uden samtykke fra arbejdsgiveren og arbejdsgiverens repræsentant kunne afhjælpes i medfør af retsplejelovens § 349, stk. 2, jf. § 348.

Landsretten ændrede dermed byrettens afgørelse, således at arbejdsgiverens repræsentant og ikke arbejdsgiveren skulle anses for sagsøgt i sagen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/13163.