Afvisning af vidnepålæg over for mindreårig i voldssag

Som følge af en kommunal underretning var et mindreårigt barn blevet videoafhørt iværksat af politiet, og afhøringen angik, om barnet havde været udsat for vold begået af barnets far. Barnet blev forinden videoafhøringens påbegyndelse vejledt om vidnefritagelsesreglen i retsplejelovens § 171, stk. 1, hvilken regel ikke blev påberåbt. Efterfølgende rejste anklagemyndigheden tiltale over for barnets far for vold efter straffelovens § 244, stk. 2, ved i en periode på mere end to år flere gange at have slået barnet med en genstand på dele af underkroppen.

Under hovedforhandlingen i byretten påberåbte bistandsadvokaten for barnet sig vidnefritagelsesreglerne efter retsplejelovens § 171, stk. 1, og at sagen ikke havde en sådanne beskaffenhed, der kunne berettige et vidnepålæg. Anklagemyndigheden påstod heroverfor vidnepålæg efter retsplejelovens § 171, stk. 3, da barnets forklaring fandtes at være af afgørende betydning for sagens udfald, ligesom kriminalitetens karakter og omfang tilsagde et sådant vidnepålæg.

Byretten pålagde ikke barnet at vidne

Byretten fandt indledningsvist, at barnet var omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1. Herefter fandt byretten efter en samlet vurdering af sagens beskaffenhed og den rejste tiltale, at der ikke var grundlag for at pålægge barnet at vidne efter retsplejelovens § 171, stk. 3, idet sagen ikke havde en sådan betydning, at den berettigede til at pålægge barnet at vidne, herunder at anvende videoafhøringen som bevis i sagen.

Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten fandt ligeledes, at barnet var omfattet af retsplejelovens § 171, stk. 1, og at der ikke var grundlag for at pålægge barnet at vidne efter retsplejelovens § 171, stk. 3. Landsretten fandt under hensyn til sagens beskaffenhed, og som sagen konkret forelå oplyst, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte byrettens vurdering, uanset at der var rejst tiltale efter straffelovens § 244, stk. 2.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/15638.