Afvisning af tiltaltes anke til skærpelse i straffesag

Tiltalte blev ved to engelske domme af 1. marts 2018 og 13. december 2018 idømt henholdsvis 15 og 7 års fængsel.

I maj 2019 anmodede de engelske myndigheder om, at tiltalte blev overført til Danmark med henblik på fuldbyrdelse af dommene i Danmark.

Sagen blev herefter indbragt for byretten, jf. lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

For byretten nedlagde anklagemyndigheden principal påstand om fastsættelse af en fællesstraf på 12 års fængsel, subsidiært 8 års fængsel.

Byretten bestemte, at de engelske domme skulle fuldbyrdes i Danmark med fængsel i 8 år

Byretten henviste blandt andet til, at anmodningen om fuldbyrdelse af straffene vedrørte 2 domme, og idet gerningstidspunktet for forholdene omfattet af dom af 13. december 2018 lå forud for afsigelsen af dom af 1. marts 2018, ville forholdene i dom af 1. marts 2018 ved behandling i Danmark have været omfattet af straffelovens §§ 88 og 89. Ved fastsættelse af straffen skulle tiltalte derfor idømmes en fællesstraf, hvorved flere strafferammer kom i betragtning, således at fællesstraffen blev fastsat inden for den strengeste af disse strafferammer. Den strengeste strafferamme i den foreliggende sag var 8 år, hvorefter byretten bestemte, at de engelske domme skulle fuldbyrdes med fængsel i 8 år.

De engelske myndigheder tilbagekaldte herefter anmodningen om overførsel af tiltalte til Danmark med henvisning til reduktionen af den fængselsstraf, som tiltalte i givet fald skulle afsone i Danmark.

På forespørgsel fra tiltaltes advokat meddelte de britiske myndigheder, at de ville genoverveje spørgsmålet om overførsel af tiltalte til Danmark, hvis straffen, som tiltalte skulle afsone i Danmark, blev forhøjet til 12 års fængsel.

Tiltalte ankede efterfølgende dommen til landsretten. På dette tidspunkt var ankefristen udløbet. For landsretten nedlagde tiltalte principal påstand om ændring af byrettens dom til fængsel i 12 år, subsidiært formildelse.

Landsretten afviste ankesagen

Landsretten afviste ankesagen. I forhold til tiltaltes subsidiære påstand om formildelse afviste landsretten anken som for sen, jf. retsplejelovens § 910, stk. 1 og 2.

Angående tiltaltes principale påstand om skærpelse afviste landsretten anken, jf. retsplejelovens § 906, stk. 2, sammenholdt med stk. 1. Landsretten henviste til, at det følger af retsplejelovens § 906, stk. 1, at alene anklagemyndigheden kan anke til skade for en tiltalt. Landsretten bemærkede, at uanset at en straf på fængsel i 12 år var mere gunstig for tiltalte end to straffe på henholdsvis 15 års fængsel og 7 års fængsel, var tiltaltes anke til ugunst for ham. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at en forhøjelse af straffen til fængsel i 12 år muligvis ville indebære, at de engelske myndigheder ville genoverveje spørgsmålet om fremsættelse af anmodning om overførsel af tiltalte til afsoning her i landet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/05381.