Salær til beskikket advokat i afvist gruppesøgsmål

I august 2019 udtog en forening v/foreningens formand stævning mod et revisionsselskab og en tidligere direktør. I stævningen blev der nedlagt påstand om, at sagen kunne fremmes som gruppesøgsmål med foreningens formand som grupperepræsentant. Foreningen nedlagde ligeledes en påstand om, at de sagsøgte skulle dømmes til in solidum at betale hver deltager i gruppesøgsmålet erstatning svarende til gruppemedlemmets investering ved køb af aktier i et anpartsselskab, der efterfølgende gik konkurs.

På stævningstidspunktet var gruppemedlemmernes samlede påståede tab 21.558.080 kr.

Under sagens forberedelse pålagde byretten den forhenværende direktør at lade sagen føre ved advokat, hvorefter byretten beskikkede en advokat til den tidligere direktør. Byretten bestemte samtidig, at spørgsmålet om, hvorvidt sagen kunne anlægges som et gruppesøgsmål, skulle behandles mundtligt, ligesom retten anmodede sagsøger om at anslå sagens værdi og i overensstemmelse hermed indbetale retsafgift. Sagsøger meddelte herefter, at sagen på det foreliggende grundlag ikke havde nogen værdi og indbetalte i overensstemmelse hermed retsafgift svarende til 500 kr.

Advokaten fremsendte salæranmodning til byretten, hvorved han påstod sig tilkendt et salær på ikke under 400.000 kr. Han henviste til, at sagen efter hans opfattelse havde en værdi på 21.000.000 kr. Han henviste desuden til det med sagen forbundne ansvar og sagens juridiske kompleksitet.

I januar 2021 afviste Københavns Byret ved dom det anlagte søgsmål som gruppesøgsmål, under henvisning til, at der ikke forelå ensartede krav, og at gruppesøgsmål ikke ville være den bedste måde at behandle kravene på, jf. retsplejelovens § 254 b, stk. 1, nr. 1 og nr. 5.

Byretten tilkendte advokaten et salær på 30.000 kr. med tillæg af moms.

Byretten fastsatte salæret til den beskikkede advokat til 30.000 kr. med tillæg af moms. Advokaten kærede salærfastsættelsen til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om salær. Landsretten fremhævede, at sagsøgeren under sagens behandling ved byretten havde oplyst, at sagen ikke havde nogen økonomiske værdi, og at der var betalt retsafgift i overensstemmelse hermed. På denne baggrund og efter de foreliggende oplysninger om arbejdets omfang og sagens karakter og forløb fandt landsretten ikke grundlag for at forhøje det tilkendte salær.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/07833.