Tre sager om konkurskarantæne

Et selskab, der drev entreprenørvirksomhed, var blevet ledet af en direktør, der også var medlem af selskabets bestyrelse. Direktørens hustru var blevet indsat som bestyrelsesformand i september 2018.

Selskabet blev i slutningen af 2018 økonomisk nødlidende, og Gældsstyrelsen meddelte i april 2019 selskabet, at såfremt der ikke blev indbetalt skatte- og momsrestancer, ville Gældsstyrelsen begære selskabet konkurs. Direktøren oplyste i starten af maj 2019 Gældsstyrelsen, at selskabet ikke var i stand til at finde en løsning på de økonomiske udfordringer. Selskabet betalte dagen efter en række af selskabets driftskreditorer, og Gældsstyrelsen begærede samme dag selskabet konkurs. Konkursdekret blev afsagt ti dage senere.

I forbindelse med konkursbehandlingen fandt kurator, at betalingen til driftskreditorerne på fristdagen og efter håbløshedstidspunktet måtte betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse, og kurator indledte herefter konkurskarantænesager mod direktøren og bestyrelsesformanden (direktørens hustru). Det kom under sagen blandt andet frem, at hustruen under sit hverv som bestyrelsesformand i selskabet havde forholdt sig passiv og ikke deltaget i bestyrelsesmøderne.

Skifteretten i Holstebro fandt, at både direktøren og bestyrelsesformanden skulle pålægges konkurskarantæne.

Skifteretten lagde i forhold til direktøren navnlig vægt på, at selskabet opbyggede en større gæld til Skat efter Gældsstyrelsens udmelding omkring en mulig konkursbegæring. Retten lagde endvidere vægt på, at direktøren ved betalingerne foretaget på fristdagen havde tilgodeset en række driftskreditorer på bekostning af selskabets bankforbindelse og selskabets tvangskreditorer. Skifteretten fandt derfor, at direktøren havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at det ikke under hensyn til handlemåden og omstændighederne i øvrigt ville være urimeligt at pålægge denne konkurskarantæne i tre år efter konkurslovens § 157, stk. 1, og 2.

I forhold til hustruen lagde skifteretten vægt på, at direktørens hustru ikke havde ageret som bestyrelsesformand, men alene været anført som sådan af formelle årsager, hvilket var i strid med selskabsrettens regler herom. Retten fandt herefter, at bestyrelsesformanden ved at have ladet sig registrere som bestyrelsesformand uden at varetage hvervet herfor måtte anses for at have udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor hun ligeledes skulle pålægges konkurskarantæne i tre år efter konkurslovens § 157.

Landsretten ændrede Skifteretten i Holstebros afgørelser og frifandt dermed direktøren og bestyrelsesformanden for påstanden om konkurskarantæne

Landsretten lagde vedrørende direktøren vægt på, at selskabet i årene op til konkursen havde haft et pænt overskud og en pæn egenkapital, og at selskabets forøgelse af gælden i 2018 og 2019 skyldtes den fortsatte drift og udefrakommende begivenheder. Landsretten lagde også vægt på, at der i tiden op til konkursen var sket korrekt indberetning af skat og moms, og at direktøren havde foretaget betalingerne af driftskreditorerne for at sikre driften og dermed størst mulig værdi af de igangværende arbejder. Landsretten henviste endvidere til, at det ikke var forsvarlig forretningsførelse at undlade over en længere periode at indbetale tilstrækkeligt på skattekontoen og at betale kreditorer kort før konkursen på bankens bekostning, men efter en helhedsvurdering havde forholdene ikke en sådan karakter, at der var grundlag for at bestemme, at direktøren på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

I forhold til hustruen fandt landsretten, at den formelle registrering af hustruen som bestyrelsesformand i det konkrete tilfælde ikke havde haft en sådan karakter, at hun kunne anses for at være uegnet til at deltage i ledelsen på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor betingelserne for at idømme konkurskarantæne efter konkurslovens § 157, stk. 1, ikke fandtes opfyldt.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/10124 og j.nr. 21/10126.

Procesbevillingsnævnet har samme dato meddelt et konkursbo tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 22. marts 2021 [Landsrettens sagsnr. BS-4233/2021].

I sagen havde en person drevet et pizzeria som en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed og havde derfor deltaget i ledelsen hermed. Efter personen gik konkurs fandt kurator, at ejeren af selskabet i flere år havde udbetalt overskud til sig selv, men ikke havde afregnet personlig B-skat heraf, og at hovedparten af gælden var opstået herved. 

Både Skifteretten i Holbæk og Østre Landsret fandt, at der måtte sondres mellem på den ene side den manglende betaling af B-skat i personligt regi og på den anden side skyldnerens forretningsførelse af selve den personligt ejede enkeltmandsvirksomhed. Begge instanser frifandt herefter personen for påstanden om konkurskarantæne.

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/09296.