Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

03 jan. 2022

Procesbevillingsnævnet

Brug af dekrypterede udskrifter fra kommunikationsnetværk som bevis

Procesbevillingsnævnet har den 29. december 2021 meddelt en tiltalt tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 7. oktober 2021 (S-2559-21).

Tiltalte blev i maj 2021 anholdt og sigtet for adskillige overtrædelser af straffelovens § 191 ved i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med forskellige roller og som en del af en samlet organisation med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag at have bestilt og modtaget levering af samlet ca. 3.247,4 kg. hash.

Baggrunden for sigtelserne var en dekryptering af den europæiske kommunikationstjeneste ENCROCHAT, som navnlig blev anvendt af medlemmer af alvorlig og organiseret kriminalitet til at planlægge kriminelle aktiviteter. De servere, som ENCROCHAT benyttede sig af, var alle placeret i Frankrig. Europol og Eurojust efterforskede sammen med politiet i Frankrig og Nederlandene ENCROCHAT, og det blev i den forbindelse muligt for de franske myndigheder at omgå krypteringen og dermed få adgang til en stor mængde data og korrespondance relateret til brugere i mange lande.

Den tiltaltes forsvarer nedlagde under henvisning til retsplejelovens § 746, stk. 1, påstand om, at udskrifterne fra ENCROCHAT ikke måtte anvendes som bevis i straffesagen. Advokaten gjorde bl.a. gældende, at beviset var ulovligt tilvejebragt, idet det var uoplyst, hvorvidt udskrifterne var indhentet via ransagning, beslaglæggelse eller indgreb i meddelelseshemmeligheden, ligesom der ikke var nogen dokumentation for, at udskrifterne var indhentet på baggrund af retskendelser. Forsvaret havde derfor ingen muligheder for at efterprøve lovligheden af anvendelsen.

Byretten fandt, at spørgsmålet om anvendelsen af ENCROCHAT måtte afgøres under hovedforhandlingen

Byretten bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt udskrifter fra ENCROCHAT kunne anvendes som bevis under straffesagen, blev afgjort af retten under hovedforhandlingen i medfør af retsplejelovens § 871. Byretten fandt derfor ikke efter retsplejelovens § 746 anledning til på nuværende tidspunkt at tage stilling til forsvarerens påstand.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse med ændret begrundelse

Landsretten fandt, at anklagemyndighedens anvendelse af udskrifter fra ENCROCHAT som led i efterforskningen i straffesagen efter det foreliggende ikke i sig selv udgjorde sådanne konkrete efterforskningsskridt, som kunne gøres til genstand for rettens legalitetskontrol efter retsplejelovens § 746, stk. 1, eller princippet heri.

Landsretten lagde vægt på de af anklagemyndigheden fremlagte oplysninger, herunder om, at udskrifterne fra ENCROCHAT var indsamlet af de franske myndigheder i overensstemmelse med fransk lovgivning, og at oplysningerne fra indsamlingen på baggrund af retsanmodninger fra de danske myndigheder til de franske myndigheder efterfølgende var blevet udleveret til brug for politiets efterforskning og som bevis i straffesager, ligesom der ikke var oplysninger om, at indsamlingen skulle være sket på foranledning af de danske myndigheder.

Landsretten tiltrådte med denne begrundelse, at der ikke var grundlag for at tage forsvarerens påstand om rettens prøvelse efter retsplejelovens § 746, stk. 1, under realitetsbehandling. Landsretten bemærkede, at der ikke herved var taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt udskrifterne ville kunne fremlægges som bevis under en eventuel hovedforhandling.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/24147.