Opsættende virkning i ankesag om opholdstilladelse

Kvinden, der i 2017 var blevet gift med en herboende mand, indrejste i Danmark i slutningen af 2017 og indgav en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af ægteskabet. Udlændingemyndighederne meddelte hende afslag på opholdstilladelse navnlig under henvisning til, at hun var under 24 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og til at ægtefællen var hendes fætter, hvorfor der efter udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., var en formodning for, at ægteskabet ikke var indgået frivilligt. Udlændingemyndighederne pålagde hende samtidig at udrejse af Danmark.

Kvinden indbragte Udlændingemyndighedernes afslag på opholdstilladelse for Københavns Byret, der ved dom af 26. oktober 2020 fandt, at parret havde afkræftet formodningsreglen i udlændingelovens § 9, stk. 11, 2. pkt., og at sagen derfor skulle hjemvises til fornyet behandling ved Udlændingemyndighederne. Herved lagde retten blandt andet vægt på, at kvinden var over 24 år, og at parret nu havde været gift i 3 år og havde fået et barn sammen.

Udlændingemyndighederne ankede dommen, og kvinden anmodede landsretten om at tillægge ankesagen opsættende virkning i forhold til den tidligere meddelte udrejsefrist.

Landsretten tillagde ikke ankesagen opsættende virkning

Ved kendelse af 8. juli 2021 fandt Østre Landsret, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der undtagelsesvis var grundlag for at tillægge retssagen opsættende virkning. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at kvinden ikke havde haft lovligt ophold i Danmark siden december 2017, og at hendes interesse i at forblive i landet under ankesagen ikke kunne opveje udlændingemyndighedernes klare interesse i at håndhæve udlændingelovgivningen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/17849.