21 jan 2022
Procesbevillingsnævnet
Spørgsmål om standsning af straffesag på ubestemt tid
Procesbevillingsnævnet har den 20. januar 2022 meddelt et vognmandsfirma tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 20. september 2021 (S-2124-20).
Et vognmandsfirma og en chauffør blev i juni 2017 sigtet for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 1 (nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1), ved at have behandlet to svin uforsvarligt under en svinetransport.
Sagen blev ifølge politiet i juli 2017 forelagt Det Veterinære Sundhedsråd med henblik på afgivelse af en udtalelse. Da politiet ikke havde modtaget Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse, rykkede politiet for udtalelsen i september 2019. Rådet afgav herefter en udtalelse i oktober 2019, og der blev på baggrund heraf rejst tiltale. Anklageskriftet blev indleveret til retten i marts 2020.
Fra juli 2017 til september 2019 blev der ikke foretaget efterforskningsskridt i sagen.
Der blev i sagen rejst spørgsmål om, hvorvidt efterforskningen i denne periode havde været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt., idet sagen derved ville være forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Byretten frifandt vognmandsfirmaet og chaufføren
Byretten kom frem til, at vognmandsfirmaet og chaufføren var skyldige i tiltalen. Byretten fastslog desuden, at strafansvaret var forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, jf. § 94, stk. 6, 2. pkt., idet efterforskningen havde været standset på ubestemt tid i perioden fra juli 2017 til september 2019 uden nærmere begrundelse herfor. Byretten lagde derudover vægt på, at anklageskriftet først blev indleveret til retten 5 måneder efter modtagelsen af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse.
Landsretten ændrede byrettens dom
Landsretten fandt tillige vognmandsfirmaet og chaufføren skyldige i overensstemmelse med tiltalen. Landsretten fandt derimod ikke, at forholdet var forældet, idet efterforskningen ikke havde været standset på ubestemt tid, jf. straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt. Landsretten lagde herved navnlig vægt på, at der var tale om en undtagelsesbestemmelse med et snævert anvendelsesområde, og at anklagemyndigheden afventede svaret på forelæggelsen for Det Veterinære Sundhedsråd, som efter fast praksis udtaler sig i denne sagstype.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/22746.