Godtgørelse af merudgifter ved udsættelse af hovedforhandling

Afgørelsen vedrører en civil sag, der oprindeligt var berammet til hovedforhandling den 29. oktober 2020 kl. 9 – 13, og hvor byretten aflyste hovedforhandlingen på grund af rettens forhold ved et brev, der blev publiceret den 27. oktober 2020 kl.12.27.

Sagen blev herefter den 29. oktober 2020 berammet til hovedforhandling den 2. februar 2021, hvor hovedforhandlingen blev gennemført på tre timer, og hvor byretten afsagde dom den 16. februar 2021.

Den ene part anmodede efterfølgende den 4. oktober 2021 byretten om at erstatte partens merudgifter til advokatbistand som følge af den omberammede hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 320, hvorefter retten kan beslutte, at statskassen skal erstatte udgifter,
som en part uden egen skyld er blevet påført som følge af, at sagen helt eller delvist har måttet gå om eller ikke har kunnet behandles.

Byretten imødekom ikke partens anmodning om godtgørelse

Byretten henviste navnlig til, at retsplejelovens § 320 er fakultativ, og at bestemmelsen efter forarbejderne alene forudsættes anvendt i forholdsvis begrænset omfang, og byretten fandt efter en samlet vurdering, herunder særligt oplysningen om, at hovedforhandlingen blev aflyst halvanden dag før den berammede hovedforhandling sammenholdt med oplysningen om varigheden og indholdet af den afholdte hovedforhandling den 2. februar 2021, at der ikke var grundlag for at tilkende parten erstatning i medfør af retsplejelovens § 320.

Parten kærede afgørelsen til Vestre Landsret.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten henviste indledningsvist navnlig til, at det må anses som forudsat i forarbejderne til retsplejelovens § 320 og § 322, at en eventuel afgørelse i medfør af retsplejelovens § 320 normalt træffes af retten senest i forbindelse med sagens afslutning, således at der kan tages hensyn hertil ved rettens afgørelse om, hvilke sagsomkostninger der skal betales mellem parterne. Det er imidlertid forekommet i retspraksis, at der er taget stilling til krav efter retsplejelovens § 320 på et senere tidspunkt, hvorfor landsretten tog anmodningen under realitetsbehandling.

Landsretten anførte herefter, at det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 320, at bestemmelsen er fakultativ og forudsættes anvendt i forholdsvis begrænset omfang, og at der i hvert fald i ukomplicerede civile sager normalt ikke vil være grundlag for at yde erstatning efter retsplejelovens § 320 for merudgifter til advokatbistand, når en hovedforhandling er aflyst med mere end en dags varsel. Endvidere måtte det merarbejde, der havde været forårsaget af omberammelsen af hovedforhandlingen, på baggrund af sagens karakter og omfang, antages at have været af begrænset omfang. Derudover havde byretten ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt sagens værdi, forløb og udfald, hvorfor beløbet til udgifter til advokatbistand også kunne være fastsat under hensyntagen til forløbet i forbindelse med omberammelsen af hovedforhandlingen og det dermed forbundne merarbejde for partens advokat. Det var derfor uvist, i hvilket omfang at parten havde lidt et tab som følge af hovedforhandlingens omberammelse. Endelig fandt landsretten, at det måtte indgå i vurderingen, at kravet fra parten først var fremsat efter sagens afslutning, og at parten kunne have fremsat sit krav på et tidligere tidspunkt, således at retten kunne have taget stilling hertil senest i forbindelse med sagens afslutning.

På denne baggrund tiltrådte landsretten efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at tilkende parten erstatning i medfør af retsplejelovens § 320, og landsretten stadfæstede herefter byrettens kendelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/05045. (U 2022.1654 V)