Udvisning af udlænding der var fritaget for straf

Den tiltalte, der var syrisk statsborger, var kommet til Danmark som 12-årig. Han var tidligere straffet og en gang tidligere tildelt en advarsel om udvisning. Han var ugift og havde ingen børn.

Den tiltalte var i den foreliggende sag tiltalt for blandt andet afpresning, frihedsberøvelse, ulovlig tvang, forsøg på røveri, vold i gentagelsestilfælde og vidnetrusler.

Retslægerådet afgav erklæring i sagen og vurderede, at den tiltalte var svagt begavet i området mellem sinkestadiet og lettere mental retardering, samt at han sandsynligvis var omfattet af straffelovens § 16, stk. 2.

Byretten dømte den tiltalte til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap og udviste den tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestandig

Byretten fandt i overvejende grad den tiltalte skyldig. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at den tiltalte på gerningstidspunktet var omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, men fandt dog, at han med sikkerhed var omfattet af straffelovens § 69. Retten fandt, at det ville være mere formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser i stedet for at idømme straf at træffe bestemmelse om foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt. Retten bestemte derfor, at den tiltalte skulle anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen ville kunne overføres til sikret afdeling. Der blev under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet ikke fastsat nogen længstetid for den idømte foranstaltning, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2. Længstetiden for opholdet i institution blev fastsat til 2 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.

3 dommere og 4 nævninge fandt på baggrund af oplysningerne om den tiltaltes personlige forhold, kriminalitetens art og grovhed, samt at den tiltalte havde haft det meste af sin opvækst i Syrien, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

2 nævninge fandt på baggrund af oplysningerne om den tiltaltes tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til Syrien, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Byretten udviste herefter den tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestandig i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Den tiltalte ankede dommen til frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt til formildelse, herunder således at der ikke skulle ske udvisning.

Landsretten stadfæstede i det væsentlige byrettens dom

Landsretten fandt, at den tiltalte var omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og bestemte, at han skulle anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen ville kunne overføres til sikret afdeling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Der blev hverken fastsat længstetid for foranstaltningen eller for den tiltaltes ophold i institution.

14 voterende fandt efter en samlet vurdering af omfanget og karakteren af den begåede kriminalitet sammenholdt med den tiltaltes begrænsede tilknytning til såvel det danske som det syriske samfund, at udvisning ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

4 voterende fandt på baggrund af den tiltaltes tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til hjemlandet, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Den tiltalte blev udvist efter stemmeflertallet.

Der blev afgivet 11 stemmer for at udvise den tiltalte for bestandigt og 7 stemmer for at fastsætte et tidsbegrænset indrejseforbud. Den tiltalte blev efter stemmeflertallet udvist med indrejseforbud for bestandig. 

Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom med den ændring, at der ikke blev fastsat en længstetid for den tiltaltes ophold i institution.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/03266.