Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

11 nov 2022

Procesbevillingsnævnet

Fastsættelse af bopæl for to børn på 5 og 7 år

Procesbevillingsnævnet har den 9. november 2022 meddelt en far tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 18. august 2022 (BS-2164/2022).

Forældrene til to børn på i dag henholdsvis 5 og 7 år havde fælles forældremyndighed over børnene, som havde bopæl ved moren. Moren anmodede i 2020 om, at den fælles forældremyndighed over børnene skulle ophæves og tillægges hende alene. Det blev ved landsretsdom af 19. marts 2021 endeligt besluttet, at der fortsat skulle være fælles forældremyndighed over de to børn. Der blev ved denne vurdering lagt vægt på, at moren havde udøvet samværschikane. Det blev endvidere bestemt, at der skulle fastsættes samvær mellem børnene og faren, og at samværet indledningsvist skulle være støttet efter Familieretshusets nærmere bestemmelse. 

Der blev herefter iværksat et støttet samvær med faren, men samværet måtte afbrydes, idet Familieretshuset vurderede det som det bedste for børnene ikke at fortsætte samværet.

Faren anlagde sag ved familieretten og nedlagde påstand om, at bopælen over børnene skulle overføres til ham. Moren nedlagde heroverfor påstand om frifindelse. Forældrene var enige om, at såfremt bopælen blev overført til faren, da skulle der etableres en 7/7-samværsordning med moren.

Familieretten frifandt moren for farens påstand om overførsel af bopæl

Byretten lagde i sin afgørelse til grund, at moren i betydelig grad havde udøvet samværschikane, og at hun var kommet med stærkt negative udtalelser om faren til børnene i forbindelse med samværene, der blev iværksat på baggrund af landsrettens dom fra 2021. Familieretten lagde endvidere til grund, at moren havde udøvet samværschikane før disse samvær i henhold til tidligere afgørelser i sagen. Familieretten bemærkede endvidere, at der ikke var en påviselig grund til morens handlinger eller til hendes påståede frygt for faren, og at faren var den af forældrene, der bedst evnede at samarbejde og dermed bedst kunne sikre børnenes kontakt til begge forældre.

Efter en samlet vurdering og med et fremtidsorienteret perspektiv fandt familieretten imidlertid efter det oplyste og uanset samværschikanen, at det var bedst for børnene, at de fortsat skulle have bopæl hos moren. Familieretten lagde i den forbindelse vægt på, at hensynet til børnenes bedste og børnenes ret til beskyttelse skulle komme i første række.

Familieretten lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at det efter bevisførelsen kunne lægges til grund, at moren var børnenes omsorgsperson, og at børnene de facto havde en så negativ opfattelse af faren, at det potentielt kunne være til stor skade for deres udvikling og generelle trivsel, hvis bopælen blev overført til faren.

Familieretten lagde videre vægt på, at det ene barn havde helbredsmæssige udfordringer, samt at børnene ifølge kommunens oplysninger fremstod trygge ved deres mor under børnesamtalen i 2021, og at de var i udvikling i deres aktuelle tilbud.

Landsretten stadfæstede familierettens dom

Landsrettens stadfæstede familierettens dom i henhold til grundene.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/18156.