25 nov. 2022
Procesbevillingsnævnet
Fristberegningen ved en berigtiget omkostningsafgørelse i en dom
Procesbevillingsnævnet har den 24. november 2022 meddelt en entreprenør tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 30. juni 2022 (BS-22073/2022).
Et snedker- og tømrerfirma blev antaget som entreprenør til en entreprise på en bygherres private ejendom. I forbindelse med arbejdet opstod der uenighed mellem parterne omkring faktureringen af arbejdet og kvaliteten heraf. Entreprenøren anlagde sag mod bygherren med påstand om betaling af en række fakturaer, mens bygherren, der påstod frifindelse for entreprenørens krav, nedlagde selvstændig påstand om entreprenørens betaling for afhjælpning af mangler og tilbagebetaling af overfaktureret arbejde.
Bygherren adciterede desuden en underentreprenør, der havde leveret materialer til entreprisen, og nedlagde heroverfor bl.a. påstand om, at underentreprenøren var ansvarlig for mangler ved det leverede. Underentreprenøren påstod frifindelse over for bygherrens betalingskrav i den forbindelse og nedlagde bl.a. en selvstændig påstand om bygherrens betaling af en forfalden faktura.
Byretten dømte entreprenøren og bygherren
Ved byrettens dom af 18. maj 2022 blev entreprenøren dømt til at betale et beløb til bygherren samt sagsomkostninger, mens bygherren blev dømt til at betale et beløb til underentreprenøren. Ved en fejl blev det i dommen angivet, at bygherren skulle betale sagsomkostninger til entreprenøren i stedet for til underentreprenøren. Byretten berigtigede dommen den 31. maj 2022 i medfør af retsplejelovens § 221.
Ved kæreskrift af 10. juni 2022 kærede entreprenøren i medfør af retsplejelovens § 391, stk. 1, afgørelsen om sagsomkostninger i byrettens dom, idet det blev bemærket, at omkostningsafgørelsen var blevet berigtiget den 31. maj 2022.
Landsretten afviste kæremålet
Ved Østre Landsrets kendelse af 30. juni 2022 afviste landsretten entreprenørens kæremål. Landsretten fandt, at kæreskriftet var indleveret efter udløbet af den ordinære kærefrist, jf. retsplejelovens § 394, stk. 1, og at der ikke var grundlag for undtagelsesvis at tillade kære efter kærefristens udløb, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2. Landsretten udtalte, at den omstændighed, at byretten den 31. maj 2022 havde berigtiget dommen som sket, ikke kunne føre til et andet resultat.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/14053