Bortfald af et barns erstatningsansvar for overtrædelse af straffeloven

Under en skoleudflugt i 2014 begik en 12-årig elev et overfald mod en skolelærer. Eleven gik i en specialklasse.

Ca. 1 år efter overfaldet blev skolelæreren sygemeldt, og den pågældende fik konstateret posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

På baggrund af afgørelser fra Erstatningsnævnet udbetalte en afdeling af politiet erstatning på i alt 92.813,51 kr. til skolelæreren i medfør af offererstatningsloven.

I oktober 2020 traf politiet afgørelse om, at den tidligere elev skulle betale den erstatning, som staten havde udbetalt til skolelæreren. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at beløbet ikke var urimeligt tyngende, og på den tidligere elevs alder, idet det måtte forventes, at den pågældende i en længere periode fremover ville have mulighed for at have en indtægt, der ville muliggøre betalingen af kravet. Politiet fandt ikke, at der i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne føre til, at erstatningen skulle nedsættes eller bortfalde i medfør af erstatningsansvarslovens § 24 a.

Det følger af erstatningsansvarslovens § 24 a, at børn under 15 år er erstatningsansvarlige for skadegørende handlinger, men at erstatningen dog kan nedsættes eller helt bortfalde, for så vidt det findes billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mellem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre.

Politiet anlagde herefter sag mod den tidligere elev med påstand om betaling af 92.813,51 kr. samt mod den pågældendes mor med påstand om betaling af 7.500 kr. i medfør af § 1 i lov om hæftelse for børns erstatningsansvar og om skærpet erstatningsansvar for anstiftere og ledere af opløb.

Eleven og dennes mor påstod frifindelse.

Byretten frifandt den tidligere elev og moren

Byretten fandt det ikke godtgjort, at den tidligere elev ved episoden i 2014 udøvede vold mod skolelæreren i et sådant omfang, at dette medførte sygemeldingen ca. 1 år senere.

Retten fandt det herefter ikke godtgjort, at den tidligere elev var erstatningsansvarlig for det tab, som skolelæreren havde fået dækket af politiet på baggrund af afgørelserne fra Erstatningsnævnet, og retten frifandt derfor den tidligere elev og dennes mor.

Politiet ankede dommen.

Landsretten stadfæstede dommen men ændrede begrundelsen

Landsretten fandt, at skolelærerens skade måtte anses for forårsaget af den tidligere elev, og fandt derfor, at der forelå et erstatningsansvar.

Landsretten bemærkede, at den tidligere elev havde begået overfaldet som 12-årig, at den pågældende nu var 20 år gammel, var bevilget et STU-ophold, havde fået hjælp til at læse og besvare et høringsbrev fra politiet, og at den pågældende havde oplyst, at denne forventede at skulle arbejde i fleksjob. På denne baggrund og efter omstændighederne omkring handlingen og dennes beskaffenhed fandt landsretten efter en samlet vurdering, at den tidligere elevs erstatningsansvar helt skulle bortfalde, jf. erstatningsansvarslovens § 24 a. Herefter bortfaldt også morens hæftelsesansvar.

Landsretten stadfæstede derfor dommen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/09688.