Weekendsamvær

Forældrene til et 2-årigt barn havde fælles forældremyndighed over barnet, som havde bopæl hos moren. Efter parterne gik fra hinanden praktiserede de samvær i varierende omfang. Faren anmodede i 2021 om samvær, og under sagen ved Familieretshuset indgik parterne en aftale om samvær, hvorefter faren blandt andet havde samvær hver fredag med overnatning til lørdag. På et opfølgende møde kunne parterne ikke opnå enighed om samværet, og sagen blev indbragt for familieretten.

Ved familieretten nedlagde faren blandt andet påstand om fastsættelse af yderligere samvær, indtil samværet kunne optrappes til en 9/5-samværsordning. Moren nedlagde påstand om, at faren skulle have samvær hver anden lørdag til søndag samt hver anden torsdag.

Familieretten fastsatte løbende samvær for faren, herunder samvær hver anden fredag til lørdag

Familieretten lagde i sin afgørelse vægt på barnets alder og den børnesagkyndiges anbefaling og fandt, at barnet på daværende tidspunkt skulle skånes for omsorgsskift, og at barnet derfor alene skulle overnatte hos faren en gang om ugen og have hverdagssamvær.

Landsretten ændrede familierettens dom

Landsretten fandt, at den nedlagte påstand om samvær fra onsdag til torsdag ville indebære, at samværet lå for tæt på samværet hver anden weekend. 

Landsretten fastsatte herefter det løbende samvær med faren på en sådan måde, at moren ikke havde barnet hos sig i fulde weekender.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/16929.