Afregningspriser for gennemførte handler af differencekontrakter

To forbrugere og et investeringsselskab foretog som kunder i en bank køb af EUR/CHF-positioner. Handlerne indebar spekulation i, at kursen på CHF ville falde i forhold til EUR. Der blev på samtlige positioner indlagt enten stop-loss orders eller stop-out orders på nærmere fastsatte kurser.

Den 15. januar 2015 kl. 10:30 fjernede den schweiziske nationalbank uvarslet den dagældende fastkurspolitik for CHF over for EUR. Beslutningen om ikke længere at understøtte kursen på CHF i forhold til EUR medførte fra kl. 10:30:46 og frem kraftige stigninger i kursen på CHF og deraf følgende fald i valutakrydset EUR/CHF.

De af kunderne indlagte stop-loss og stop-out orders førte i den anledning til eksekvering af salg af produkterne i tiden fra ca. kl. 10.30.40 og frem. Kunderne modtog den 15. januar 2015 fra banken automatisk genererede handelsbekræftelser på salg af EUR/CHF-positionerne til kurser mellem 1,185 og 1,2075.

Markedssituationen medførte, at der blev iværksat så mange nedlukninger grundet stop-loss orders, at de mange nedlukningsinstrukser lå i kø i det elektroniske system. Det var derfor ikke for banken muligt at afsætte positionerne i markedet til en pris, der svarede til den pris, som var gennemført, og som fremgik af kundernes ordrebekræftelser.

Banken sendte på baggrund heraf den 15. januar 2015 kl. 11:53 en besked til de pågældende kunder om, at man grundet den særlige markedssituation ville korrigere handelspriserne, når man havde overblik over den faktiske likviditet i markedet. Banken regulerede herefter kl. 22:46:26 kursen på alle kundernes gennemførte handler til kurs 0,925. Kunderne blev herefter meddelt, at de skulle øge deres disponible margin i banken, alternativt at der ville blive trukket midler fra deres indestående til sikkerhedsstillelse for deres engagementer.

Banken anlagde herefter sag mod investeringsselskabet med påstand om indbetaling af det beløb, der var fremkommet i bankens marginkald til selskabet den 15. januar 2015. De to forbrugere anlagde desuden sag mod banken med påstand om, at banken skulle betale kunderne en erstatning, svarende til opkrævede marginindbetalinger. Kunderne gjorde til støtte for deres påstande navnlig gældende, at de af banken eksekverede EUR/CHF-handler blev bindende for parterne ved kundernes modtagelse af handelsbekræftelserne den 15. januar 2015, og at bankens efterfølgende regulering af parternes endelige og bindende handelspriser ikke havde hjemmel i aftalegrundlaget mellem dem og banken.

Banken gjorde til støtte for henholdsvis betalingspåstanden og frifindelsespåstandene navnlig gældende, at de afregningskurser, der blev stillet umiddelbart efter ophævelsen af fastkurspolitikken ikke var udtryk for reelle markedspriser, men derimod indikative priser, der ikke tog højde for den helt ekstreme situation og manglende likviditet i markedet, der opstod som en direkte konsekvens af ophævelsen af fastkurspolitikken. Banken henviste endvidere til, at bankens almindelige forretningsbetingelser også hjemlede den foretagne kurskorrektion.

Sø- og Handelsretten fandt, at banken kunne foretage korrektion

Sø- og Handelsretten fandt, at der efter ophævelse af fastkurspolitikken forelå sådanne særlige markedsforhold, og at banken havde aftalemæssig hjemmel til at foretage kurskorrektion. Sø- og Handelsretten gav herefter banken medhold, dels i den nedlagte betalingspåstand i den ene sag, dels i frifindelsespåstanden i de to øvrige sager.

Landsretten fandt også, at banken kunne foretage korrektion

Kunderne ankede Sø- og Handelsrettens dom til Østre Landsret og gentog deres påstande for byretten.

Landsretten fandt, at banken havde været berettiget til at foretaget korrektionen. Landsretten henviste navnlig til bankens forretningsbetingelser, der tillige var lagt til grund ved Højesterets dom i en sag med et lignende hændelsesforløb, jf. UfR 2020.52 H, og til at Finanstilsynet tidligere havde vurderet, at efterreguleringen sikrede ligebehandling mellem kunderne og ikke ensidigt varetog bankens interesser. Landsretten stadfæstede således Sø- og handelsrettens dom.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er i Procesbevillingsnævnet behandlet under j.nr. 21/17792, j.nr. 21/17793 og j.nr. 21/17795.