Afvisning af ankesag efter retsplejelovens § 368 a

Kvinden var i en årrække kærester med en mand, som hun ikke boede sammen med. Parret gik i fra hinanden i 2018, men fandt sammen igen i starten af 2019, og i efteråret samme år flyttede kvinden ind i mandens lejlighed.

Kort efter indflytningen udviklede deres forhold sig i en meget kaotisk og konfliktfyldt retning, hvor manden periodevis hindrede kvinden adgang til lejligheden. I februar 2020 underskrev kvinden et gældsbrev til manden på 150.000 kr., og ved udgangen af april 2020 flyttede kvinden ud lejligheden, og i maj 2020 flyttede hun ind på et krisecenter.

I juni 2020 anlagde kvinden sag mod manden omkring gyldigheden af gældsbrevet.

Byretten frifandt manden

Byretten lagde til grund, at parterne havde haft et samliv fra januar 2019 til engang i foråret 2020, og fandt det på denne baggrund ikke helt usandsynligt, at kvinden kunne have oparbejdet en gæld til manden på 150.000 kr. Derudover fandt byretten det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at kvindens underskrift på gældsbrevet var blevet fremkaldt af en trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, således at viljeserklæringen ikke var bindende for hende, jf. aftalelovens § 28.

Landsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a

Kvinden ankede byrettens dom til landsretten. I den forbindelse gjorde kvinden blandt andet gældende, at det ikke var korrekt, at parternes samliv var begyndt i januar 2019, men derimod først i september 2019. Derudover fremlagde kvinden otte nye bilag i form af blandt andet politirapporter fra en tilholdssag mod manden og udskrift af diverse SMS-korrespondance.

Landsretten fandt, at der uanset de under ankesagen fremlagde bilag, og selvom det måtte kunne lægges til grund, at parternes samliv havde været længere end det, der fremgik af byrettens dom, ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten. Endvidere bemærkedes landsretten, at sagens udfald afhang af en konkret vurdering af, om kvinden kunne godtgøre, at underskrivelsen af gældsbrevet var fremkaldt ved personlig vold eller ved trussel om øjeblikkelig anvendelse heraf, jf. aftalelovens § 28. Da sagen således ikke kunne anses for principiel, og da andre grunde i øvrigt heller ikke talte for, at sagen skulle behandles af landsretten, afviste landsretten anken.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/21138.