28 mar 2022
Procesbevillingsnævnet
Opgørelse af krav efter kreditaftaleloven
Procesbevillingsnævnet har den 24. marts 2022 meddelt en kvinde tilladelse til kære til Højesteret af en kendelse, der er afsagt af Østre Landsret den 24. juni 2021 i en fogedsag (B-377-21).
Kvinden købte i juni 2015 en bil med ejendomsforbehold finansieret ved lån i en bank. Ejendomsforbeholdet blev ikke tinglyst. I oktober 2015 solgte kvindens daværende kæreste bilen ved brug af falsk fuldmagt, og kvinden ophørte med at betale ydelser på lånet i banken.
Banken indgav herefter fogedrekvisition, og fogedretten fremmede i januar 2017 sagen til udlæg hos kvinden i henhold til kreditaftalelovens § 42, stk. 2, idet bilen ikke fandtes hos kvinden under tilbagetagelsesforretningen. Fogedretten bemærkede i den forbindelse, at hvis det senere lykkedes kvinden at vindicere bilen, og denne blev tilbageleveret til banken, skulle bankens tilgodehavende reduceres med værdien af bilen.
Kvinden havde sideløbende med fogedsagen ført vindikationssag mod køberen af bilen, og hun vindicerede bilen ved Højesterets kendelse af 21. januar 2020 (sag 107/2019), trykt som U 2020.894 H.
Kvinden kontaktede herefter banken med henblik på tilbagelevering af bilen, men parterne kunne ikke nå til enighed om vilkårene herfor. Banken indgav på denne baggrund igen fogedrekvisition i marts 2020.
Der var i sagen spørgsmål om opgørelsen af bankens krav, idet bilens værdi var mindre end bankens tilgodehavende. Banken var af den opfattelse, at bankens krav alene skulle reduceres med bilens værdi. Kvinden var derimod af den opfattelse, at kreditaftalelovens § 41 fandt anvendelse, således at banken ved tilbagelevering af bilen alene ville have krav på betaling af det overskydende beløb, hvis særlige omstændigheder talte derfor, hvilket efter kvindens opfattelse ikke var tilfældet.
Fogedretten reducerede kravet med bilens værdi og fremmede herefter sagen til udlæg
Fogedretten fandt, at den tidligere anvendelse af kreditaftalelovens § 42, stk. 2, udelukkede efterfølgende anvendelse af kreditaftalelovens § 41, hvorfor bankens krav alene skulle reduceres med bilens værdi. Fogedretten fremmede herefter sagen til udlæg.
Landsretten stadfæstede afgørelsen
Landsretten var enig i fogedrettens resultat og begrundelse og stadfæstede afgørelsen.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/17580.