Opholdstilladelse på baggrund af ”ganske særlige grunde”

Udlændingen, der er amerikansk statsborger, indrejste i Danmark i 2015 og flyttede ind hos den ene af sine to sønner, der begge har dansk statsborgerskab. De stammede alle oprindeligt fra Afghanistan.

Udlændingen var omkring 2013 begyndt at udvise symptomer på sygdom, der efterfølgende viste sig at være alzheimers eller anden demenssygdom. Ved indrejsen i 2015 var udlændingen lettere psykotisk, og hendes langtidshukommelse var rodet. Udlændingens tilstand var efterfølgende kraftigt forværret, og hun var nu bl.a. ude af stand til at varetage egne behov og til at kommunikere både verbalt og nonverbalt, og hun havde brug for hjælp alle døgnets 24 timer. Hendes sønner varetog den daglige pleje af hende.

Udlændingen ansøgte om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Udlændingestyrelsen meddelte i 2019 afslag på ansøgningen, og afgørelsen blev efterfølgende stadfæstet af Udlændingenævnet.

Udlændingen indbragte herefter Udlændingenævnets afgørelse for retten med påstand om, at afgørelsen skulle ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling. Udlændingenævnet påstod frifindelse.

Byretten ophævede Udlændingenævnets afgørelse

Byretten fandt, at den særlige tilknytning mellem udlændingen og hendes sønner, der var opstået som følge af hendes plejebehov, lå ud over, hvad der fulgte af slægtskabet i sig selv. Retten fandt derfor efter en konkret og individuel vurdering, at Udlændingenævnet ikke havde haft fornødent grundlag for at statuere, at der ikke forelå ganske særlige grunde til at imødekomme ansøgningen. Retten fandt endvidere, at afgørelsen var uproportional og i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Byretten ophævede derfor Udlændingenævnets afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Landsretten ændrede byrettens dom

Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte det af Udlændingenævnet udøvede skøn, idet Udlændingenævnet havde inddraget de efter forarbejderne relevante kriterier, og idet de konkrete oplysninger, der var inddraget i afgørelsen, var saglige og tilstrækkelige. Landsretten fandt endvidere ikke, at der på baggrund af oplysningerne om relationen mellem udlændingen og hendes sønner sammenholdt med den foreliggende praksis vedrørende rækkevidden i artikel 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til familieliv var grundlag for at fastslå, at det var i strid med artikel 8 at nægte udlændingen opholdstilladelse i Danmark.

Landsretten ændrede derfor byrettens dom og frifandt Udlændingenævnet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/17433.