Udvisning af udlænding der var fundet utilregnelig på gerningstidspunktet

Den tiltalte, der var irakisk statsborger, var kommet til Danmark som 2-årig. Han var tidligere straffet og var to gange tidligere betinget udvist. Han var ugift og havde ingen børn. Ved den senest idømte dom blev den tiltalte fundet utilregnelig i gerningsøjeblikket, jf. straffelovens § 16, stk. 1, og dømt til behandling i psykiatrisk afdeling i 5 år samt betinget udvist.

Den tiltalte var i den foreliggende sag nu blevet tiltalt for bl.a. røveri, jf. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1, ved i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forståelse med to andre gerningsmænd og ved anvendelse af kniv at have overfaldet og aftvunget den forurettede et beløb i kontanter.

Byretten dømte den tiltalte til anbringelse på psykiatrisk afdeling og udviste den tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestandig

Byretten fandt den tiltalte skyldig, men lagde på baggrund af en retspsykiatrisk erklæring samt en udtalelse fra Retslægerådet til grund, at den tiltalte var sindssyg og måtte antages at have været utilregnelig på grund af sindssygdom på gerningstidspunktet. Den tiltalte blev derfor frifundet for straf, jf. straffelovens § 16, stk. 1, og i stedet dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling uden fastsættelse af længstetid.

To af rettens medlemmer lagde afgørende vægt på, at tiltalte tidligere var dømt for alvorlig kriminalitet og i den forbindelse to gange var blevet udvist betinget af Danmark. Disse medlemmer fandt på denne baggrund, at det uanset tiltaltes manglende tilknytning til Irak ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte af Danmark. Disse medlemmer stemte på denne baggrund for at udvise den tiltalte.

Ét af rettens medlemmer fandt, at udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og dette medlem stemte derfor for at tildele den tiltalte en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Dette medlem lagde navnlig vægt på den tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og Irak samt på de lægelige oplysninger om den tiltaltes personlige forhold.

Byretten udviste herefter den tiltalte af Danmark med indrejseforbud for bestandig i overensstemmelse med stemmeflertallet.

Den tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse for udvisning, subsidiært fastsættelse af et tidsbestemt indrejseforbud. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten bemærkede, at tiltalte var fundet skyldig i blandt andet røveri samt legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og var dømt til anbringelse i psykiatrisk afdeling, og landsretten tiltrådte herefter, at der var hjemmel i udlændingeloven til at udvise tiltalte.

Fem af landsrettens medlemmer fandt, at de hensyn, der talte for udvisning af den tiltalte, var så tungtvejende, at de havde større vægt end de hensyn, der talte imod udvisning på grund af den tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og meget svagere tilknytning til Irak. Disse medlemmer stemte derfor for udvisning af den tiltalte.

Ét af rettens medlemmer fandt, at udvisning henset til den tiltaltes tilknytning til henholdsvis Danmark og Irak ville udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette medlem stemte derfor for at tildele den tiltalte en advarsel om udvisning.

I overensstemmelse med stemmeflertallet stadfæstede landsretten således byrettens dom om udvisning af den tiltalte med indrejseforbud for bestandig.

Den tiltalte ansøgte om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at anke dommen til Højesteret. Der var i ansøgningen blandt andet rejst spørgsmål om inddragelsen af det forhold, at den tiltalte var fundet straffri efter straffelovens § 16, stk. 1, i den proportionalitetsvurdering, der skulle foretages i medfør af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/21463.