Prøvelse af erstatningskrav efter retsplejelovens kapitel 43 a

Ved Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 24. marts 2021 fik en mand medhold i, at han ad to omgange havde været udsat for ulovlig frihedsberøvelse ved tvangsfiksering i forbindelse med sin indlæggelse på psykiatrisk afdeling.

Manden ønskede, at domstolene skulle tage stilling til, hvorvidt han var berettiget til godtgørelse fra Region Hovedstaden. Det Psykiatriske Patientklagenævn indbragte derfor sagen for retten med bemærkning om, at nævnet antog, at en patient kan få prøvet sin påstand om erstatning efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, selvom patienten har fået medhold i Det Psykiatriske Patientklagenævn, idet patienter, der får medhold i en klage, ellers vil have en væsentligt dårligere retsstilling i spørgsmål om erstatning end patienter, der ikke får medhold i en klage.

Manden nedlagde påstand om, at Region Hovedstaden skulle betale godtgørelse med 275.000 kr. for de tvangsfikseringer, som Det Psykiatriske Patientklagenævn havde tilsidesat.

Region Hovedstaden påstod principalt afvisning af sagen med anbringende om, at der ikke er hjemmel i retsplejelovens kapitel 43 a til at få prøvet en eventuel erstatningspåstand i medfør af kapitel 43 a, når der ikke tillige skal ske prøvelse af tvangsfikseringens lovlighed.

Byretten afviste sagen ved dom

Byretten udtalte, at retsplejelovens § 469, stk. 6, hvorefter erstatningskrav på baggrund af ulovlig frihedsberøvelse efter begæring skal pådømmes under sagen om frihedsberøvelsens lovlighed, er en undtagelse til udgangspunktet om, at erstatnings- og godtgørelseskrav skal behandles under en almindelig civil sag.

Byretten fandt efter en almindelig sproglig fortolkning af retsplejelovens § 469, stk. 6, at bestemmelsen kun omhandler den situation, hvor en afgørelse om administrativt bestemt frihedsberøvelse er indbragt for retten til prøvelse af frihedsberøvelsens lovlighed.

Ud fra parternes påstande lagde retten til grund, at sagen ikke vedrørte prøvelse af lovligheden af frihedsberøvelserne. Retten fandt herefter, at mandens krav om godtgørelse ikke kunne behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, og retten afviste sagen.

Manden ankede dommen til landsretten med principal påstand om hjemvisning af sagen til realitetsbehandling i byretten.

Landsretten stadfæstede dommen

Da sagen alene angik spørgsmålet om godtgørelse for uberettiget tvangsfiksering, fandt landsretten efter ordlyden af og forarbejderne til retsplejelovens § 469, stk. 6, sammenholdt med psykiatrilovens § 37 og dennes forarbejder, at der ikke var grundlag for at behandle sagen efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet den 10. februar 2022 meddelte manden tilladelse til kære til Højesteret i en sag med en beslægtet problemstilling.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/04799.