Biologiske forældres samvær med bortadopteret barn

Barnet K blev anbragt uden for hjemmet uden samtykke en uge efter sin fødsel.

Ankestyrelsen bestemte efterfølgende, at K, der på dette tidspunkt var 3 måneder gammel, skulle frigives til adoption.

Da K var 4 måneder, blev han midlertidigt placeret hos sine adoptivforældre. K havde på dette tidspunkt haft 4 samvær med sine biologiske forældre.

Ved dom af 19. november 2020 stadfæstede Retten i Nykøbing Falster afgørelsen om frigivelse af K til adoption. Byretten lagde vægt på, at de biologiske forældre varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen for K, og at det måtte lægges til grund, at de ikke ville kunne udvikle deres forældreevner i en sådan grad, at de ville kunne tage vare på den daglige omsorg for K, ligesom det af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i K’s opvækst ville være det bedste for K, at der skete bortadoption.

Byrettens dom blev ikke anket.

De biologiske forældre havde derimod anmodet Familieretshuset om fastsættelse af samvær eller anden form for kontakt med K i medfør af forældreansvarslovens § 20 a. Familieretshuset indbragte herefter sagen for familieretten.

Familieretten bestemte, at der ikke skulle fastsættes samvær

Familieretten anførte, at det følger af forældreansvarslovens § 20 a, at der kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt mellem barnets oprindelige slægtninge og det adopterede barn, navnlig hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v., og at en sådan afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er det bedste for barnet.

Familieretten anførte videre, at der ved vurderingen af barnets bedste skal anlægges en helhedsvurdering af barnets samlede situation både på kort og lang sigt. Det er barnets ret til samvær, der er centralt – ikke de oprindelige slægtninges ret. Der bør lægges vægt på, at barnet står i en særlig situation efter en adoption, hvor der skal skabes tilknytning mellem barnet og adoptivfamilien, og hvor barnets behov for en stabil og sammenhængende dagligdag skal kunne opfyldes.

Familieretten lagde herefter til grund, at K allerede havde oplevet to store skift, og at det ville være en voldsom følelsesmæssig belastning, såfremt der fastsættes samvær mellem K og de biologiske forældre. Familieretten lagde endvidere vægt på, at samværene mellem K og de biologiske forældre ikke kunne antages at have skabt en sådan betydningsfuld og positiv relation mellem K og de biologiske forældre, at samvær ville være det bedste for K på dette tidspunkt.

Landsretten stadfæstede dommen

Landsretten henviste til den af familieretten anførte begrundelse, ligesom landsretten anførte, at det ikke kunne anses for at være i strid med EMRK, at der ikke på nuværende tidspunkt blev fastsat samvær mellem de biologiske forældre og K.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/02684.