Sag om skade forvoldt af ”ukendt, motordrevet køretøj”

En cyklist blev i 2016 påkørt af en bil, der efter påkørslen tilså cyklisten og tilbød ham at betale for skaderne på hans cykel. Da cyklisten var i en form for choktilstand, og da han på dette tidspunkt vurderede skaderne som minimale, afviste cyklisten at modtage bilistens identitetsoplysninger, ligesom han undlod at notere bilens nummerplade.

Efterfølgende viste det sig, at cyklisten havde pådraget sig varige, ikke ubetydelige gener efter påkørslen.

Nogle uger efter ulykken fandt cyklisten en bil svarende den, der var involveret i ulykken. Cyklisten noterede nummerpladen, tog billeder af bilen og anmeldte ulykken til forsikringsselskabet, hvor bilen var forsikret, og med anmodning om anerkendelse af erstatningspligt. Forsikringsselskabet afviste erstatningspligten, da ejerne af bilen kunne dokumentere, at de ikke havde brugt bilen på tidspunktet for ulykken.

Cyklisten anmeldte herefter ulykken til DFIM, der dog afviste erstatningspligten, da der efter DFIM’s opfattelse ikke var tale om et ”ukendt, motordrevet køretøj”, jf. § 19, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer m.v., hvorefter DFIM som garantifond umiddelbart over for en skadelidt erstatter skade som følge af uheld i Danmark, der må antages forvoldt af et ukendt, motordrevet køretøj.

Cyklisten anlagde herefter sag mod forsikringsselskabet og DFIM med påstand om, at de in solidum eller hver for sig skulle tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for ulykken.

Byretten frifandt forsikringsselskabet og tilpligtede DFIM at anerkende at være erstatningsansvarlig for ulykken

Byretten fandt det på baggrund af vidneforklaringerne fra ejerne af den bil, som cyklisten mente havde påkørt ham, ikke godtgjort, at det var denne bil, der forvoldte ulykken, og retten tog derfor forsikringsselskabets frifindelsespåstand til følge. Retten lagde herefter til grund, at ulykken måtte anses for forvoldt af et ukendt, motordrevet køretøj, og at cyklisten bl.a. henset til, at han befandt sig i en choktilstand, ikke havde haft en særlig anledning til at sikre sig oplysninger på bilisten eller bilens nummerplade.

På den baggrund fandt retten, at cyklisten kunne påberåbe sig bestemmelsen om skade forvoldt af ukendt, motordrevet køretøj i § 19, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motorkøretøjer m.v., og at DMIF skulle anerkende at være erstatningsansvarlig for ulykken.

Landsretten stadfæstede byrettens dom (dissens)

Landsretten fandt, at det ikke i en sådan grad kunne lægges cyklisten til last, at det skadeforvoldende køretøj var ukendt, at DFIM’s erstatningspligt skulle bortfalde. Landsretten lagde særlig vægt på, at de umiddelbart begrænsede skader, som cyklisten pådrog sig ved ulykken, ikke gav ham en særlig anledning til at sikre sig identitetsoplysninger på bilisten eller bilens registreringsnummer, ligesom retten lagde vægt på den sindstilstand, cyklisten var i umiddelbart efter ulykken, og som efter cyklistens forklaring var årsagen til, at han kørte fra stedet uden at tage imod bilistens tilbud om at oplyse sit telefonnummer.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/28444.