Straffen for taxikørsel uden tilladelse

Tiltalte, som var ansat i et samkørselsfirma, blev standset af politiet, da han i en personbil kørte to passagerer, som han transporterede mod betaling. Han havde ikke tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Han havde heller ikke noget chaufførkørekort, og bilen var ikke godkendt og registreret til taxikørsel.

I byretten blev der rejst tiltale vedrørende tre forhold om overtrædelse af taxiloven. Anklagemyndigheden påstod bødestraf. Tiltalte erkendte sig skyldig i kørsel uden at have erhvervet chaufførkørekort men påstod frifindelse i de to andre forhold.

Byretten fandt tiltalte skyldig i alle tre forhold og idømte en bøde på 54.000 kr.

Byretten bemærkede indledningsvist, at det fremgik af forarbejderne til taxiloven, at erhvervsmæssig personbefordring, der krævede tilladelse, ligeledes forelå i de tilfælde, hvor der skete kørsel med en pakke eller lignende, og hvor der samtidig var en person, der blev transporteret med bilen, når der blev ydet betaling for transporten. Tiltalte havde således foretaget erhvervsmæssig personbefordring.

Byretten fandt herefter, at tiltalte – blandt andet på grund af ordlyden i sin ansættelseskontrakt fra samkørselsfirmaet – burde have taget skridt til at undersøge reglerne for persontransport, inden han udførte dette som led i sit erhverv. Ved at undlade dette fandt retten, at han havde udvist den fornødne grad af uagtsomhed, der krævedes til domfældelse i en straffesag efter taxilovgivningen.

Straffen blev fastsat til en bøde på 54.000 kr. Byretten lagde ved straffastsættelsen vægt på forarbejderne til taxiloven, og byretten fandt ikke – uanset tiltaltes begrænsede indtægt ved den begåede overtrædelse – at der forelå sådanne formildende omstændigheder, at der var grundlag for at nedsætte bøden. Retten lagde også vægt på, at reglerne om godkendelse af køretøjet til taxikørsel blandt andet havde baggrund i hensynet til passagerernes sikkerhed.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Også efter bevisførelsen for landsretten fandt landsretten, at tiltalte – uanset ansættelsesforholdet hos samkørselsfirmaet – ved den omtalte kørsel selvstændigt havde overtrådt de nævnte bestemmelser i taxiloven.

Navnlig henset til de bødetakster, der var forudsat i de specielle bemærkninger til taxilovens § 35, til karakteren af de konstaterede lovovertrædelser, og da der ikke forelå formildende omstændigheder, fandtes bødestraffen passende udmålt.

Procesbevillingsnævnets tilladelse til anke af landsrettens dom er begrænset til straffastsættelsen.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/27952.