Strafudmåling i sag om våbenkøb og bl.a. betydning af agentvirksomhed

De fire tiltalte var tiltalt for forsøg på besiddelse af henholdsvis 83, 20 og 25 skydevåben, herunder fuldautomatiske, med tilhørende ammunition, ved mod betaling af 30.000 USD og foreløbigt 65.000 USD, der delvist blev deponeret i bitcoins, at have indgået aftale om køb og levering af de pågældende skydevåben, der af den amerikanske Homeland Security Investigations (HSI) var sat til salg på Dark Web ved oprettelse af et såkaldt salgsvindue på Berlusconi Market.

Den amerikanske efterforskning blev efterfølgende overdraget til det danske politi, og anholdelse af de tiltalte skete efter og i forbindelse med levering af våbenleverancer. Under den danske efterforskning blev også udført agentvirksomhed.

Byretten fandt de tiltalte skyldige

Byretten fandt, at HSI’s oprettelse af butiksvinduet på Berlusconi Market på Dark Web ikke ville kunne have været etableret efter retsplejelovens regler om agentvirksomhed, men at HSI’s oprettelse og brug af sælgerprofilerne ikke havde indebåret en sådan provokation, at det var i strid med Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 6 at lade efterforskningsmaterialet fra HSI indgå i sagen.

Byretten fandt, at det forhold, at etableringen af HSI’s salgsvinduet ikke var sket i overensstemmelse med retsplejelovens regler om agentvirksomhed, hverken kunne føre til frifindelse eller indgå ved strafudmålingen.

Hovedmanden blev herefter idømt fængsel i 8 år, og de tre øvrige tiltalte, der havde deltaget som kurerer, blev idømt fængsel i 6, 5 og 4 år. De blev alle udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Ved strafudmålingen lagde byretten vægt på forholdenes grovhed, antallet og typen af skydevåben og ammunition, samt at der var tale om forsøg. For hovedmandens vedkommende lagde retten desuden vægt på forholdenes professionelle og organiserede karakter, og at han havde haft en ledende og dominerende rolle, mens det for de tre øvrige tiltalte blev tillagt vægt, at de havde haft roller som kurerer.

Landsretten nedsatte de udmålte straffe

Landsretten fandt ligesom byretten, at HSI’s oprettelse af salgsvinduet på Berlusconi Market på Dark Web ikke ville kunne have været etableret efter retsplejelovens regler om agentvirksomhed.

Videre fandt landsretten, at det danske politis optagelse af fotos af våben med en dansk avis i september 2019 med henblik på at overbevise køberen om, at sælgeren var leveringsdygtig, måtte anses for en foranstaltning med henblik på at tilskynde nogen til at fortsætte en lovovertrædelse, jf. retsplejelovens § 754 a, stk. 1, hvorfor der i medfør af retsplejelovens § 754 c, stk. 1, burde have været indhentet en kendelse forud herfor eller være søgt om godkendelse heraf inden 24 timer, jf. stk. 3.

Landsretten fandt, at hverken den amerikanske agentaktion eller karakteren af tilsidesættelsen af retsplejelovens § 754 c i september 2019 havde bevirket en forøgelse af omfanget eller grovheden af forbrydelsen for så vidt angik hovedmanden eller de tre øvrige tiltalte, der ikke havde været udsat for selvstændig påvirkning af politiagenter. Om sidstnævnte bemærkede landsretten, at det ikke er udelukket at tillægge agentvirksomhed rettet mod en anden person betydning i forhold til personer, der deltager i den omhandlede kriminalitet, og som ikke selv har været i direkte kontakt med agenten.

Landsretten tiltrådte, at det ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 at lade HSI’s korrespondance med hovedmanden indgå som bevismateriale i sagen, og fandt, at der herefter ikke var grundlag for at frifinde de fire tiltalte eller lade den del af agentvirksomheden, der ikke var udøvet i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens §§ 754 a-d, indgå ved fastsættelsen af sanktionerne.

Landsretten nedsatte de idømte til straffe til fængsel i henholdsvis 7, 4 og 3 år, og lagde herved vægt på de samme forhold som byretten.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/28811, 21/28942, 21/25697, 21/29001, 21/28980 og 21/28992.

Afgørelsen er trykt i U 2022.1002 V og TfK 2022.109 V.