Yderligere sag om adgang til prøvelse af bestemmelse om udvisning

Efter udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt., kan en begæring om ophævelse af en bestemmelse om udvisning fremsættes 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat.

I 2014 blev en nigeriansk statsborger, der fra 2002 til 2009 havde haft opholdstilladelse i Danmark, idømt fængsel i 30 dage og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 2, jf. stk. 3. I december 2015 afslog Retten på Frederiksberg hans begæring om ophævelse af bestemmelsen om udvisning i medfør af udlændingelovens § 50, hvilket Østre Landsret senere stadfæstede.

I juni 2020 begærede han på ny bestemmelsen om udvisning ophævet i medfør af udlændingelovens § 50, og i 2021 politianmeldte Hjemrejsestyrelsen ham for 966 overtrædelser af den opholds- og meldepligt, som han siden december 2015 havde været pålagt.

Byretten afviste begæringen

Byretten afviste udlændingens begæring for tiden under henvisning til, at der efter de foreliggende oplysninger i sagen ikke var udsigt til, at han vil blive udsendt inden for 6 måneder, hvorfor de tidsmæssige betingelser i udlændingelovens § 50, stk. 1, 2. pkt., for at få prøvet, om udvisningen skal ophæves, ikke på nuværende tidspunkt var opfyldt.

Landsretten stadfæstede

Landsretten stadfæstede kendelsen med den ændring, at der ikke var grundlag for at anvende konklusionen afvisning for tiden, og landsretten udtalte desuden, at der ikke var grundlag for at antage at udlændingen, der er nigeriansk statsborger, ikke om nødvendigt ville kunne udsendes tvangsmæssigt af landet.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 22/09751.

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet også den 23. februar 2022 meddelte to udlændinge tilladelse til kære til Højesteret af kendelser om adgang til prøvelse af bestemmelse om udvisning.